Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

62 Anden Afdeelr'ng. er det, i hvilkel Legemerne sammcnttykkes; det an- der er det, i Hvilket de igien Udvide sig og igientage deres forrige Skikkelse; herved maa mærkes: i) Ar det stedende Legeme taber i det ferste TidS- pnnck saa meget af sin Bevægelses Stsrrelse (*§. 70), som det stedte i samme Tid vinder; dernæst 2) at det stedende Legeme endnu taber i det andet Tidsrum lrgesaa meget, som det tabte i det fsrste Tids- rum, hvilket det stedte Legeme atter vinder; thi da Legemerne her antages fuldkommen elastiske, saa maa deres Udvidelse, eller Jgientagelse af dereö ferste Skikkelse, være fuldkommen lirg deres Sammentryk- ning; det stedende Legeme maa dersor under Udvi- delsen af disse Legemer, formedelst Fiederkraften af der stedte Legeme, drives tilbage med samme Kraft, som dette sidste havde erholdt, at bevæge sig fremad, og derved tabe ligesaa meget af sin Bevægelses Stsr- relse som der, den allerede under Sammentrykningen havde afgivet; det stedte derimod maa under Udvi- delsen, formedelst Fiederkraften af det stedende Lege- me, Drives fremad med samme Kraft som den, det af det siodende Legeme under Stedet allerede havde er- holdt, og derved faae ligesaa flov BevcegelseS Stsr- relse til, som den, det ved Sammentrykningen alle- rede havde faaet; altsaa meddeles Bevægelsens Stsr- relft af der stedende Legeme ril det stedte, ei allene i For-