Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel
Forfatter: A.W. Hauch
År: 1799
Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 356
UDK: 530
DOI: 10.48563/dtu-0000225
Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Om Legemernes almindelige Egenskaber. 75
andrer Legemets specifike Tyngde i Forhold til Mid-
delet , i hvilket det bevæger sig, og altsaa maa saar
Dont seges i forfficllige 2larsager.
§. 94-
Endffiont Tyngdens Virkning mod Jorden er
saa stor, at dens Virkning paa Legemer imellem hin-
anden indbyrdes ei lettelig kan bemcerkes; saa synes
samme derfor dog ei mindre, at være virkelig til.
Maffelyne er den, som ved de seneste og nyeste For-
fog i Aaret 1774 har beviisr Gravitationen af store
Legemer imod hinanden, ved det han paa Bierget
Schehali i Pertshire i Skotland (et stellt isolert een-
ligt staaende stort Bierg) fandt, at Bierget trak er
hængende Blylod fra den lodrette Stilling.
Bouguer og Condamine havde allerede anstillet sam-
me Forsog paa Chimboraco i AriLo.
§. 95-
Da Tyngden er en indre Krast, som alle Lege-
mer have tilfcelles, faa maa den ogsaa virke bestandig
og uafbrudt, hvilket Erfaring ogsaa lærer. Bev«^
gelsen, som et Legeme erholder ved Tyngdens Virk-
ning, kan altsaa ei være eensfornug, men den maa
vcrre tiltagende, siden Legemet erholder derved i
erhvett KMkM.Bevygelsi-s - Indtryk til. den allc-
rede