Begyndelses-Grunde til Naturlæren
Første Deel

Forfatter: A.W. Hauch

År: 1799

Forlag: Kongelig og Universitestsbogtrykker

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 356

UDK: 530

DOI: 10.48563/dtu-0000225

Ridder af Dannebroge, Overhofmarffal, Kammerherre og Staldmester, Medlem af de Kongelige Videnskabernes Selskaber i Kiøbenhavn, Trondhiem oa Stokholm, det Kurfyrstelige Mainziste Videnskabers Akademie, og der physik og mathematiffe selskab i Erfurt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
Om Legemernes almindelige Egenskaber. 75 andrer Legemets specifike Tyngde i Forhold til Mid- delet , i hvilket det bevæger sig, og altsaa maa saar Dont seges i forfficllige 2larsager. §. 94- Endffiont Tyngdens Virkning mod Jorden er saa stor, at dens Virkning paa Legemer imellem hin- anden indbyrdes ei lettelig kan bemcerkes; saa synes samme derfor dog ei mindre, at være virkelig til. Maffelyne er den, som ved de seneste og nyeste For- fog i Aaret 1774 har beviisr Gravitationen af store Legemer imod hinanden, ved det han paa Bierget Schehali i Pertshire i Skotland (et stellt isolert een- ligt staaende stort Bierg) fandt, at Bierget trak er hængende Blylod fra den lodrette Stilling. Bouguer og Condamine havde allerede anstillet sam- me Forsog paa Chimboraco i AriLo. §. 95- Da Tyngden er en indre Krast, som alle Lege- mer have tilfcelles, faa maa den ogsaa virke bestandig og uafbrudt, hvilket Erfaring ogsaa lærer. Bev«^ gelsen, som et Legeme erholder ved Tyngdens Virk- ning, kan altsaa ei være eensfornug, men den maa vcrre tiltagende, siden Legemet erholder derved i erhvett KMkM.Bevygelsi-s - Indtryk til. den allc- rede