Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

9 Magneter med uensartede Poler i Enderne (se Fig. 4) i Stedet for, som man muligvis kunde vente, to Stykker med een Nordpol i det ene Stykke og een Sydpol i det andet. I hvor mange Stykker man |K S I |N SI |n s ] |n~s~| |n~s] |n~s] |n s] Fig- 4- end deler Magneten, vil hvert Stykke blive en lille Magnet med een Nordpol og een Sydpol. Sætter man alle disse Smaamagneter sammen igen, faar man atter een enkelt Magnet. Man antager derfor, at en Magnet bestaar af en uendelig Mængde meget smaa Magneter, »M o- lekularmagneter«, der vender de uensartede Poler mod hverandre og ophæver hverandres Magnetisme, saaledes at der væsentlig kun bliver fri Magnetisme for Enderne (Polerne) og i meget ringere Grad langs Siderne, af- tagende til Nul henimod Ligevægtsrummet. Man antager, at begge Arter Magnetisme forud er til Stede i et umagnetisk Legeme af et Stof, der kan blive magnetisk, men saa fuldstændig sammenblandet, at Kræfterne op- hæver hinanden. I Jern, navnlig blødt Jern, kan de to Arter let adskilles og ophobes, henholdsvis i Nordenden og Sydenden, hvor- ved Legemet altsaa bliver en Magnet, f. Eks. ved »Fordeling« (se foran). I Staal finder denne Adskillelse derimod van- skeligere Sted (paa Grund af dette Stofs saakaldte Koerciti vkraft). Omvendt vil en Jernmagnet ogsaa straks blive umagnetisk, naar den magnetiserende Kraft borttages, hvorimod en Staalmagnet vil kunne holde sin Magnetisme meget længe. Alle permanente Magneter maa derfor laves af Staal. Magnetisering af en Staalstang kan f. Eks. foretages ved Strygning med en Magnet. I Fig. 5 forestiller N'1S1 en Staalstang, og N en Magnets Nordende; denne sættes ned paa Stangens ene Ende og føres derefter straks hen til den anden Ende Sx; her løftes den af, sættes atter hen paa det første Sted og føres saaledes flere Gange stadig i samme Retning. Efterhaanden vil der da i den Ende, mod hvilken Strøget rettes, op- staa Magnetisme modsat den, hvormed der stryges vil altsaa blive en Sydende, og en Nordende. Man antager, at alle Molekularmagne- terne, hvoraf Stykket bestaar, ved Mag- netiseringen ordnes, saaledes at disses ensartede Poler kommer til at vende samme Vej, saa der kommer fri Mag- netisme ved Enderne. Er Stangen tyk, kan man for at fremme Magnetiseringen benytte den i Fig. 6 angivne Metode, hvor Stangen, lerne af stærke Magneter, medens der der skal magnetiseres, er lagt paa Po- samtidig stryges med 2 Magneter.