Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

12 gerne, adskilt ved en tynd Glasplade eller et andet isolerende Stof (Fig. 9). Til- føres der Kondensatorens ene Belægning a positiv Elektricitet fra en Elektrici- tetskilde, medens den anden Belægning b sættes i Forbindelse med Jord, virker den positive Elektricitet i a fordelende paa Elektriciteten i b, som forklaret ovenfor i Afsnittet om »elektrisk Fordeling«. Af de ved Fordelingen fremkaldte Elektricitetsarter i b bliver den positive afledet til Jorden, medens den negative bliver holdt bunden af den positive Ladning i a. Ladningen af Kondensatoren vil fortsættes, indtil den elektriske Spænding i de tre Dele, altsaa Elektricitetskilden, Belægningen a og Belægnin- gen b samt Ladningen paa a og b er bleven den samme. Afbrydes Forbindelsen med Elektricitetskilden og eventuelt med Jorden, kan de i Belægningerne opho- bede Elektricitetsmængder, der holder hinanden bundet, forblive der i længere Tid, saafremt ingen Afledning forekommer, d. v. s. saafremt Pladerne er ind- byrdes godt isoleret. Sættes den ene Ende af en Leder, f. Eks. en Metaltraad, i Forbindelse med den ene Belægning i en ladet Kondensator, medens Traadens anden Ende føres hen imod den anden Belægning, kan Udladningen endnu før Berøringen ske ved en mere eller mindre stærk Gnist. Derved bliver Kondensatoren af- ladet og fuldstændig uelektrisk. En meget almindelig Form for en Kondensator er den saakaldte Leyd- nerflaske, der bestaar af en Glasflaske, som baade ud- og indvendig er be- klædt med Stanniol, f. Eks. i 2/3 af sin Højde. Den indre Belægning staar i ledende Forbindelse med en Metalstang, som er ført igennem en Prop i Fla- skens Hals og sædvanlig ender i en Metalkugle. Ladningen sker almindelig- vis ved, at den indre Belægning gennem Metalkuglen sættes i ledende Forbin- delse med en Elektricitetskilde, medens den ydre Belægning er afledet til Jord, f. Eks. ved at Flasken holdes i Haanden. Den Mængde Elektricitet, der kan opmagasineres i en Kondensator, af- hænger af Belægningernes Størrelse og det isolerende Lags Beskaffenhed og Tyndhed. Jo større Belægningen og jo tyndere det isolerende Lag er, desto større Elektricitetsmængde kan opsamles. Kondensatorens Evne til at opsamle Elektricitetsmængde kalder man dens »Kapacitet«. Denne kan forøges ved at sammenkoble flere Kondensatorer til et Batteri. Saadanne Anordninger anvendes f. Eks. ved den traadløse Telegraf. Atmosfæren menes at indeholde Elektricitet i vekslende Mængder, hvor- ved Skyerne kan blive ladet. En saadan ladet Sky antages at kunne optræde som den ene Belægning i en Kondensator, hvor en anden — med modsat Elektricitet — ladet Sky eller Jordens Overflade danner den anden Belægning, medens det mellemliggende Luftlag kan optræde som isolerende Mellemlag i Kondensatoren. Saafremt Spændingsforskellen mellem Belægningerne naar en i Forhold til Luftmellemrummets Størrelse tilstrækkelig Værdi, kan Udladnin- gen foregaa ved en voldsom elektrisk Gnist, »Lynet«. Ved Fordeling fra Skyernes Elektricitet kan elektriske Luftledninger blive ladet. Den frastødte Ladning vil søge Forbindelse med Jord. Naar Skyen pludselig udlades, vil den hidtil bundne Elektricitet i den ladede Ledning øjeblik- kelig blive fri og søge Forbindelse til Jord, men da dette kun i ringe Grad