Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

25 nogen Retningsskiften af Strømmen; det bliver en ensrettet, uafbrudt Strøm, der grafisk kan fremstilles som vist i Fig. 26 c, idet hver anden Strømimpuls, der alle oprindelig gaar i den ene Retning — som Bølgedelen abc —, af Kommutatoren vendes og udsendes i modsat Retning, det vil sige i samme Retning som de øvrige Strømimpulser, der forbliver uforandret. Ganske vist er Strømstyrken ved a, c og e aftaget til Nul, men begynder i samme Øjeblik igen at vokse, hvorfor Strømmen i Praksis optræder som uafbrudt. Leder man en elektrisk Strøm ind gennem Slæbekontakterne paa Induk- toren med Kommutator efter en ringe Forandring i dennes Indstilling, vil Akselen derved kunne komme i omdrejende Bevægelse, og Strømmen altsaa udføre et Arbejde. En saadan elektrisk Maskine kan altsaa dels benyttes til Frembringelse af elektrisk Strøm, som elektrisk Generator, og dels til at udføre et Arbejde som Elektromotor. Maskiner, der kun skal anvendes som Motorer, giver man en anden Ankerform end den her beskrevne, hvorved opnaas, at de altid selv kan sætte sig i Gang, naar Strømmen indledes, og at de kan arbejde med god Nyttevirkning for en passende Belastning. 4. Elektrolyse. Foruden de hidtil omtalte Virkninger af den elektriske Strøm, de mag- netiske Virkninger, har den ogsaa kemiske Virkninger, d. v. s. den for- maar at dekomponere (adskille) forskellige kemiske Forbindelser. Man kalder denne Virkning paa disse Forbindelser Elektrolyse, og de Stoffer, som ad- skilles, Elektrolytter. Naar den elektriske Strøm sendes igennem en Vædske, kan denne derved sønderdeles. Dette kan paavises ved det i Fig. 27 viste Apparat, der bestaar af Glasset G, i hvis Bund er indsmeltet to Platintraade, som hver bærer en Platinplade Pr og P2. Den elektriske Strøm ledes ind gennem Px og ud gen- nem P2. Over hver af de to Platinplader er ophængt et med Vædsken fyldt foroven lukket cylindrisk Glas, henholdsvis JogB. Idet Strømmen passerer Vædsken mellem Pt og P2, vil denne efterhaanden dekompo- neres, saaledes at der, naar Vædsken bestaar af Vand med lidt Svovlsyre, vil udvikles Ilt ved Pt, og Brint ved P2. Ilten samler sig over Vædsken i 5S Brin- ten over Vædsken i B, og der vil i samme Tid udvik- les dobbelt saa megen Brint som Ilt. Pt kaldes Ap- ( paratets positive Polplade, og P2 den negative. Brinten siges at være elektropositiv, og Ilten elektronegativ. (Smig. Polarisation Side 15). Den udviklede Mængde Ilt og Brint er proportional med Strømstyrken, og man har heri et kemisk Maal for Strømmens Styrke (se Side 14). Ved Elektrolyse af en Kobbervitriolopløsning (svovlsurt Kobberilte) ud- vikles Svovlsyren ved den positive Poi, og Kobberet samler sig ved den negative. Ved Elektrolyse af en Salmiakopløsning (Klorammonium) samler det elek- tropositive Ammonium sig ved den negative Pol, og Kloret ved den posi- tive. Som sekundær Virkning i dette Tilfælde vil det udviklede Ammonium