Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
Forfatter: H. Schmedes
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 621.39 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
z føring, føres videre med tyndere Traad (Bronæ- eller Kobbertraad). Paa
Endestangen eller Overføringsstængerne anvendes da Endebøjler, og Stangen
forsynes tillige med Stiver eller Bardun for at kunne modstaa Trækket
(Fig. 31 og 32).
Ved Indføringer i Klokkehuse, Bygninger m. v. anvendes, naar der kun er
faa Ledninger, almindelige paa Klokkehuset eller i Muren befæstede Isolatorer.
Ved flere Ledninger benyttes særlige til Muren befæstede Stativer eller Kon-
soller, hvortil Isolatorerne fastgøres. Fra disse Isolatorer føres Ledningerne
videre ved Hjælp af isoleret Traad, d. v. s. en med et isolerende Lag omgiven
tynd Kobbertraad. Den isolerede Traad befæstes til den ydre Ledning umid-
delbart ved Indføringsisolatoren og føres videre gennem Klokkehusets Jern-
plade eller Muren ved Hjælp af Indføringstragt, d. v. s. et Porcelæns-, Ebonit-
eller Glasrør med udvendig nedadvendende Tragt, for at Ledningen kan be-
skyttes mod Fugtighed. Alle indvendige Forbindelser udføres som Regel med
isoleret Traad.
For ved Telefonledninger at modvirke Induktionen fra andre nærliggende
Ledninger benytter man undertiden Dobbeltledning i Stedet for Enkeltledning.
De to Ledninger føres da oftest spiralformet i Forhold til hinanden (x/4 Om-
gang for hvert Stanginterval), for at Virkningen i Forskellen i Afstandene fra
en fremmed Ledning kan ophæves. Ved Statsbanerne anvendes dog oftest kun
Enkeltledning paa Grund af de forholdsvis korte Intervaller.
Jordforbindelser fra Ledninger og fra disses Lynafledere i Bygninger o. 1.
lægges som Regel adskilt fra de øvrige Ledninger og maa have saa lille Mod-
stand som mulig. Som Regel føres de ned til Grundvandet eller et altid fug-
tigt Jordlag. Som Overgangslegeme fra Ledning til Jord anvendes almindelig-
vis en Jordplade af Metal, galvaniseret Jern, Traadringe, Traadnet eller lign,
med omtrent 2 å 3 m2 samlet Overflade, med hvilke Jordtraaden er sat i
ledende Forbindelse.
I Nødstilfælde benyttes * ofte Gas- eller Vandledninger i Stedet for
Jordplade.
b) Kabler. Endskønt Luftledninger i høj Grad er udsat for Forstyrrelser
under uheldige Vejrforhold, saaledes at Forbindelsen (Telegraf-, Telefon-, Linie-
blok m. v.) ofte kan være afbrudt kortere eller længere Tid ved Storm, Sne-
fald, Rimdannelser og Tordenvejr, anvendes Luftledninger dog i meget stor
Udstrækning, bl. a. af økonomiske Grunde. Hvor Ledningsantallet er særlig stort,
eller hvor uforstyrret Drift af en Jernbanelinie er saa vigtig, at man kan se
bort fra Bekostningen, foretrækkes Kabler i Stedet for Luftledninger.
Et Kabel bestaar som Regel af et større Antal indbyrdes og fra Omgi-
velserne isolerede Ledninger, de saakaldte Korer. Som Isolationsmateriale
benyttes flere forskellige Stoffer, saaledes Guttaperka, Gummi, Faserstof (Plante-
tavestof), Papir med eller uden Imprægnering. Medens der ved Guttaperka-
kabler ikke behøves — men dog i sjældnere Tilfælde anvendes — nogen yder-
ligere absolut vandtæt Beskyttelse, maa en saadan selvfølgelig anvendes ved
alle de cvrige ovenfor nævnte Isolationsstoffer, og dette tilvejebringes ved,- at
alle Korerne ompresses med en sømløs Blykappe.
Kabler.
3