Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

38 Skrifttegnene frembringes enten ved: 1) Stift- eller Reliefskrift, hvor Tegnene indpresses i Papirsstrimme- len ved Hjælp af en Stift, eller ved 2) Farveskrift, hvor Tegnene skrives paa Papirsstrimmelen ved et Skri- vehjul, der dypper ned i en Farvekop eller forsynes med Farve fra en dermed Skri vAccfifta rat Fig. 47- altert fugtet Filtrulle. Figur 47 viser rent skematisk Anordningen og Virkemaaden af en simpel Skrivetelegraf med Hvilestrøm. Nøglen bestaar af en om Aksen c drejelig toarmet Vægtstang, der hol- des i Hvilestilling ved Fjederen/, saa- ledes at Kontakten b er sluttet. Batte- 2, riet er indskudt paa Linien, og som det fremgaar af Figuren, er Strømløbet sluttet fra Jord over Kontakten b, Batteriet og Skriveapparatets Elektromagnet E til Jord. Strømmen holder Ankeret a, der sidder paa den om Aksen d dreje- lige toarmede Skrivevægtstang D, tiltrukket, og Skrivestiften 5 berører da ikke Papirsstrimmelen d. v. s. der frembringes ingen Tegn paa Papiret. Naar Nøg- len trykkes ned, afbrydes Strømmen ved Kontakten b, og Fjederen J\ drejer Vægtstangen D, hvorved Skrivestiften indpresser Telegraftegnet i Papirsstrim- melen, idet denne samtidig føres fremefter med konstant Hastighed. Slippes Nøglen, sluttes Strømmen igen over Kontakt b, hvorved Ankeret a tiltrækkes, og Vægtstangen D drejes, saaledes at Stiften 5 ikke mere rører Papirsstrim- melen. Fig. 48 antyder skematisk et Hvilestrømskredsløb med flere indskudte Stationer: I, II, III og IV. Af Figuren fremgaar det umiddelbart, at samtlige Sta- tioners Skrive- Liniens Telegraf- apparater (beteg- net med Bog- stavet E} arbejder samtidigt, nøgler N trykkes ned. Stift- eller Reliefskriverne naar en hvilken som helst af har den Mangel, at de ved Skrivestiftens Ind- presning i Papirsstrimmelen frembragte Telegraftegn kun kan aflæses godt under gunstige Belysningsforhold, og at Indpresningen af Tegnene kræver forholdsvis stor Kraft og derfor stort Strømforbrug. For at nævnte ved Reliefskriverne hæftende Mangler kan undgaas, anvendes Farveskrift hyppigst ved udenlandske Jernbaner, medens man ved Statsbanerne endnu hovedsagelig anvender Reliefskrift.