Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

Forfatter: H. Schmedes

År: 1918

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 94

UDK: 621.39 Vejl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
75 herer og Telefonen i Stedet for det tidligere anvendte Telegrafrelais, at man har kunnet op- naa at korrespondere over de overordentlig store Rækkevidder, som der nu er Spørgsmaal om. Detektoren kan have forskellig Form og Sammensætning, men bestaar almindeligvis af et Par forskellige Krystaller eller en Krystal og et Metal, der berører hinanden i et enkelt Punkt (et meget lille Areal). Det har vist sig, at et saadant Kontaktsted kun tillader Svingninger af en bestemt Polaritet at passere — f. Eks. alle de positive — saaledes, at Telefonen paavirkes af en pulserende Jævn- strøm, der varierer i Styrke og Karakter med de modtagne Svingninger, For at der kan opnaas gunstige Resultater over større Afstande, maa saavel Afsendersystemets enkelte Dele (Svingningskreds og Luftnet) som Modtagersystemet og dettes enkelte Dele indbyrdes have samme Svingningstid. I dette Øjemed er der i Afsendersystemet (Fig. ioi) indskudt en varia- bel Selvinduktion l i Luftnettet, hvorved dettes Svingningstid kan indreguleres efter Svingnings, kredsens. I Modtagersystemet (Fig. 102) er Selvinduktionen Lx og Kondensatoren Q ligeledes gjort regulerbare, og desuden er Forbindelsen til Hjælpekredsen udført regulerbar, for at man ved at flytte den kan forstærke eller svække de i Telefonen modtagne Strømme ved at indskyde flere eller færre Vindinger af Lv 1 Overensstemmelse med det ovenfor beskrevne System er de ved Statsbanerne til Forbin- delse mellem Færger i Søen og Stationen i Land anvendte Ra- diotelegrafstationer indrettet ved Gjedser—Warnemünde Overfar- ten. Det fuldstændige Strøinske- ma for en af de paa Færgerne anvendte Stationer er vist i Fig. 103. Strømløbet er en Del mere kompliceret end de i Figurerne ioi og 102 viste, henholdsvis for Afsender- og Modtagersystemet, idet begge Systemer her er sam- menbygget og forsynet med et fælles Luftnet, til hvilket de ved Hjælp af Omskifteren T skiltevis kan kobles. For at sikre, at der ikke kan afsendes paa samme Tid, som der modtages, hvorved Mod- tagerapparaterne vilde ødelægges, er der indskudt en Afbryder G, der automatisk aabnes, naar Om- skifteren T lægges om til Mod- tagning. Endvidere er Transfor- matorens sekundære Spole delt i to Dele, der efter Behag kan kobles i Serie eller parallelt ved Hjælp af Omskifteren K, for at Svingningernes Bølgelængde og Strømmens Spænding kan reguleres, eftersom derskal sendes over kortere eller længere Af- stande. Endelig er der til For- Fig. 104. øgelse af Sikkerheden — f. Eks. i Tilfælde af Maskinskade, der kan bevirke, at Jævnstrømsmotoren og dermed Vekselstrømsgeneratoren ikke kan gaa — paa Færgerne anbragt et Nødsender-