Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen
Forfatter: H. Schmedes
År: 1918
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 94
UDK: 621.39 Vejl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
herer og Telefonen i Stedet for det tidligere anvendte Telegrafrelais, at man har kunnet op-
naa at korrespondere over de overordentlig store Rækkevidder, som der nu er Spørgsmaal om.
Detektoren kan have forskellig Form og Sammensætning, men bestaar almindeligvis af et
Par forskellige Krystaller eller en Krystal og et Metal, der berører hinanden i et enkelt Punkt (et
meget lille Areal).
Det har vist sig, at et saadant Kontaktsted kun tillader Svingninger af en bestemt Polaritet
at passere — f. Eks. alle de positive — saaledes, at Telefonen paavirkes af en pulserende Jævn-
strøm, der varierer i Styrke og Karakter med de modtagne Svingninger,
For at der kan opnaas gunstige Resultater over større Afstande, maa saavel Afsendersystemets
enkelte Dele (Svingningskreds og Luftnet) som Modtagersystemet og dettes enkelte Dele indbyrdes
have samme Svingningstid. I dette Øjemed er der i Afsendersystemet (Fig. ioi) indskudt en varia-
bel Selvinduktion l i Luftnettet, hvorved dettes Svingningstid kan indreguleres efter Svingnings,
kredsens.
I Modtagersystemet (Fig. 102) er Selvinduktionen Lx og Kondensatoren Q ligeledes gjort
regulerbare, og desuden er Forbindelsen til Hjælpekredsen udført regulerbar, for at man ved at
flytte den kan forstærke eller svække de i Telefonen modtagne Strømme ved at indskyde flere
eller færre Vindinger af Lv
1 Overensstemmelse med det ovenfor beskrevne System er de ved Statsbanerne til Forbin-
delse mellem Færger i Søen og
Stationen i Land anvendte Ra-
diotelegrafstationer indrettet ved
Gjedser—Warnemünde Overfar-
ten.
Det fuldstændige Strøinske-
ma for en af de paa Færgerne
anvendte Stationer er vist i Fig.
103.
Strømløbet er en Del mere
kompliceret end de i Figurerne
ioi og 102 viste, henholdsvis for
Afsender- og Modtagersystemet,
idet begge Systemer her er sam-
menbygget og forsynet med et
fælles Luftnet, til hvilket de ved
Hjælp af Omskifteren T skiltevis
kan kobles.
For at sikre, at der ikke
kan afsendes paa samme Tid,
som der modtages, hvorved Mod-
tagerapparaterne vilde ødelægges,
er der indskudt en Afbryder G,
der automatisk aabnes, naar Om-
skifteren T lægges om til Mod-
tagning. Endvidere er Transfor-
matorens sekundære Spole delt
i to Dele, der efter Behag kan
kobles i Serie eller parallelt ved
Hjælp af Omskifteren K, for
at Svingningernes Bølgelængde
og Strømmens Spænding kan
reguleres, eftersom derskal sendes
over kortere eller længere Af-
stande. Endelig er der til For-
Fig. 104.
øgelse af Sikkerheden — f. Eks. i Tilfælde af Maskinskade, der kan bevirke, at Jævnstrømsmotoren
og dermed Vekselstrømsgeneratoren ikke kan gaa — paa Færgerne anbragt et Nødsender-