Vejledning til Forstaaelse af Telegrafen og Telefonen

system af ganske lignende Konstruktion som det af Marconi først anvendte (se Fig. 1001. Kraftkilden for Nødsenderen er et Akkumulatorbatteri, der stadig holdes opladet og saaledes er uafhængigt af Maskinanlægget. I Fig. 104 er vist den praktiske Udførelse og Indretning af en saadan Radiostation. I den nyere Tid er det lykkedes den danske Opfinder Dr. Valdemar Poulsen at frembringe kontinuerlige elektriske Svingninger ved Hjælp af en i en kulbrinteholdig Atmosfære brændende Jævnstrømsbuelampe, og det synes, som om dette System besidder visse Fordele, navnlig med Hensyn til Økonomi og Rækkevidde, over for de tidligere anvendte Systemer, hvilket vil kunne spille en betydelig Rolle, hvor det drejer sig om store Energimængder og store Afstande, f. Eks. over Verdenshavene. 6. Telefonen. I Aaret 1876 konstruerede Amerikaneren Graham Bell den første praktisk brugelige Telefon. Fig. 105 viser skematisk Principperne i en af Bell i Aaret 1877 fremstillet Telefon. Som det vil fremgaa af Figuren, er Indretningen af Afsender- og Modtagerapparatet her ens. A og er permanente Staalmag- neter, der paa den ene Pol bærer Traadruller, henholdsvis B og Bx, og foran hvilke der er anbragt Membraner C og Cr af Jernplade. Naar Membranen C bliver sat i Svingninger ved Lydbølgerne, f. Eks. ved Tale, ændres det derværende magnetiske Felt, hvorved der fremkaldes Induktionsstrømme i Traadrullen B. Da disse Strømme < (se Figuren) føres gennem Rullen Bx i det Apparat, der i det foreliggende Tilfælde er Modtagerapparat, vil dettes Membran Cj gengive (7’s Svingninger, hvorved Modtagerapparatet bliver i Stand til at gen- give Lyden, der saaledes overføres ad elektromagnetisk Vej. Jo stærkere de af Lydbølgerne fremkaldte Svingninger i Membranen C er, desto stærkere bliver Magnetinduktionen og den udviklede Induktionsstrøm, og desto stærkere bliver Membranen C/s tilsvarende Svingninger og derved den af Modtagerapparatet gengivne Lyd. Den Bellske Telefon egner sig dog kun til kortere Strækninger. For at kunne telefonere over noget større Afstand kom man hurtigt ind paa at anvende Hesteskomagneter eller ringformede Magneter i Stedet for Stangmagneter, idet man derved kan frembringe et kraftigere magnetisk Felt og opnaa større Virkning. Fig. 106 viser skematisk Indretningen af en saadan Telefon. N-S er en perma- nent Hesteskomagnet, der ender i to med Traadruller om viklede Polsko n og 5. Da Koercitivkraften i Staalmagneten (se Side 9) modvirker de fornødne hurtige Ændringer i det magnetiske Felt, maa Magneten nemlig forsynes med Polsko af blødt Jern, hvorom Traadrullerne anbringes. Polskoene anordnes tæt ved Siden af hinanden. A-B er Membranen, og C-D et Snit parallelt med Pladen A-B. I de nyere Telefonapparater anvendes almindeligvis Høreapparater af den i Fig. 106 angivne Konstruktion, medens man som Fig 106.