Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

98 at yttre sig, og mærkelig er et Reskript af 10de April 1761, hvori der udtales, at Enhver maatte kunne ernære sig paa enhver lovlig Maade, at nye Lavg ikke mere vilde blive oprettede, og at. friere Grundsætninger vilde blive gjort gjæl- dende i de bestaaende Lavg. Man vendte dog snart til- bage til det Gamle, og først i Slutningen af Aarhundredet optoges Sagen paa en saadan Maade, at et varigt Udbytte tilvejebragtes. — Det skete ved Frd. af 21de Marts 1800, ved hvilken bestemte Læreaar som Dreng og Svend af- skaffedes, enkelte taabelige indskrænkende Lavgsbestem- melser hævedes, Omkostningerne ved Svende- og Mester- stykker indskrænkedes, og endelig et virksomt Frimester- skab indførtes, idet den, som i et vist Antal Aar (4—6) havde arbejdet som Svend, fik Adgang til at arbejde paa egen Haand som Frimester og 2 Aar efter antage en Dreng tilOplærelse og Medhjælp; desuden blev Haandlangerarbejde, der ikke krævede særlig Haandværkskundskab, givet fri, og det tillodes Enhver at benytte Hustrus og Børns Hjælp i sin Haandtering. Heri skete dog senere et betydeligt Til- bageskridt ved PI. af 23de Octbr. 1822, som indskrænkede Frimesterskabet saaledes, at det tabte sin væsenligste Be- tydning, og som paabød Forfærdigelse af Prøvestykke for Haandværkere, der vilde nedsætte sig i Byer, hvor ingen Lavg fandtes paa deres Haandværk. — Samtidig med at Lavgsvæsenet blomstrede i Byerne, var det en Hovedregel, at Industri som egenlig Næring ikke maatte taales paa Lan- det. Kristian den Femtes Danske Lovs 3—13—23 havde kun tilladt de for Landboen allernødvendigste Haandværkere at bo paa Landet, og skjøndt der efterhaanden gaves Be- villinger for flere Slags Haandværkere til at nedsætte sig hist og her, saa vedblev dog Grundsætningen at være den samme og fastholdtes endnu strengt i PI. af 3die April 1816 og Frd. af 23de Marts 1827. — Nedsættelse paa Landet be- vilgedes kun i en Afstand af mindst l|Mil fra nærmeste Kjøb- stad, og en saadan Bevilling var det endda ofte vanskeligt at opnaa, ikke at tale om, at den i hvert Fald afhang af Over- øvrighedens løse Skjøn. — En Hovedforandring i alle disse