Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

114 Hamp dyrkes nu meget lidt i Landet selv, men Ind- førselen er temmelig betydelig, i Finantsaaret 1865—66 henved 5 Millioner Pund. Hampen forarbejdes til Sejldug og til Reb o. s. v. Af Sejldug fabrikeres dog kun ube- tydeligt i Kjøbenhavn, idet Forbrugen væsenligst tilfreds- stilles ved Indførsel fra Rusland, men Rebslagerier findes overalt i Kjøbstæderne og tildels paa Landet. Rebslagerierne drives aldeles haandværksmæssig, kun i Kjøbenhavn ere enkelte Bedrifter saa store, at de faa en fabrikmæssig Karakter. Af raa Bomuld indføres højst ubetydeligt, da vi ingen Spinderier have heri Landet. Derimod indføres betydelige Masser maskinspunden Garn fra England, som væves her- hjemme dels ved Husflid og Haandværksdrift dels i enkelte større Væverier, der benytte Dampkraft. Af saadanne kan fremhæves en Fabrik i Frederiksberg, i Odense og i Frederits, og mindre Bomuldsvæverier findes i flere af vore Kjøb- steder. Her indføres dog ogsaa mange færdige Bomulds- varer. Toldlovgivningen, som tidligere i høj Grad beskyttede Bomuldsfabrikationen, yder endnu nogen Beskyttelse, især for Væverierne. I 1860 opgaves Antallet af Bomulds- og Linnedvævere til 9,909 med 1,874 Medhjælpere. Indførselen af Bomulds- og Linnedmanufakturvarer udgjorde i Finantsaaret 1865 — 66 omtrent 7 Millioner Pund, hvoraf henved 600,000 Pund atter udførtes. Indførselen kom især fra England og Nord- tydskland, Udførselen gik navnlig til Sverig, Norge og vore nordiske Bilande. Forarbejdningen af Silke er saa godt som ophørt, og alle tidligere Bestræbelser fra Regjeringernes Side lor at fremkalde Silkeindustri have været aldeles spildte. Silke- vævere findes ikke niere, og kun Possementmagere og Knap- magere befatte sig med Silkevævning til egen Brug. Af Silkemanufakturvarer indførtes i 1865—66 henved 200,000 Pund, mest fra Hamborg og Lübeck.