Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
152 Rd. Kurant, og dens Bestemmelse var at tjene baade som Deposito-, som Laane- og som Seddelbauk; dens Sedler bieve ej tvungent Betalingsmiddel mellem Mand og Mand, men de modtoges i alle offenlige Kasser, og saavel offen- lige Stiftelser som Bestyrelser for Umyndiges og andre lig- nende Midler henvistes til Banken som det rette Opbe- varingssted for alle Summer, for hvilke der ikke i Øjeblikket havdes bestemt Anvendelse. Kurantbanken af 1736 led imidlertid straks ved sin Oprettelse af flere Mangler; dens Grundfond var i og for sig lemmelig lille, naar Banken skulde have en udstrakt Virksomhed; der gaves ingen Be- stemmelser om Beskaffenheden af de Panter eller hvad anden Sikkerhed, Banken skulde fordre ved sine Ldlaan; og der fandtes endelig ingen betryggende Garanti for dens Sedlers vedvarende Værdi overensstemmende med deres Paalydende, thi vel var Banken forpligtet til stedse paa Forlangende at indløse dem med Sølv, men da hverken Sedlernes Mængde var begrændset eller et vist Forhold fastsat mellem Seddelmassen og Bankens Sølvbeholdning og øvrige Ejendele, havde man ingensomhelst Sikkerhed for, at Banken virkelig til enhver Tid vilde være istand til at opfylde sin Forpligtelse. Hvor uheldigt delle var, viste sig ogsaa meget tidligt; Bankbestyrelsen, der hovedsagelig arbejdede paa at skafi’e Bankinteressenterne stort Ldbytte, gjorde snart saa betydelige Udlaan og Diskontoforretninger, at den vilde være kommen i største Forlegenhed, om større Beløb af dens Sedler vare bievne forlangte ombyttede mod Sølv, og den udvirkede allerede i 1745 hos llegjeringen, at Banken midlertidig fritoges for at indløse sine Sedler. Denne Fritagelse toges vel tilbage i Aaret 1747, men istedetfor at være bleven klog af Erfaring, fortsatte Bank- bestyrelsen sin hensynsløse Seddeludstedelse og sin øvrige til Bankens Kræfter uforholdsniæssige Virksomhed, og den udlaante endog store Summer til Statskassen, men fik rigtig- nok ogsaa til Gjengjæld saameget lettere i Aaret 1757 en fornyet midlertidig Fritagelse for Seddeiindløsning, hvilken