Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

Forfatter: Marius Gad

År: 1867

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 208

UDK: 31(489)Gad gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
154 Nul; men Regjeringen omgik fuldstændig denne Forpligtelse, thi vel opbrændte den aarlig det fastsatte Beløb, men sam- tidig udstedte den ny imod al Tro og Love, og ved Ud- brudet af Krigen i 1807 var man ikke alene ikke kommen et godt Stykke henad Vejen til Kurantsedlernes fuldstændige Inddragelse, men deres Antal var endog blevet forøget fra 16 til 27 Mili. Daler. Den Kjøbenhavnske Spesiesbank fik aldrig nogen stor Betydning, thi Bestyrelsen begyndte straks med at forstrække Finantserne med Mønt, og i 1799 laante den endog over Halvdelen af Bankens Sølvbeholdning til Kegjeringen, hvoraf Følgen naturligvis blev, at Kreditten tables, og Virksomheden for største Delen standsedes. 1 Aaret 1807 toge Sagerne pludselig en aldeles fortvivlet Vending, Staten inddroges i en højst ulykkelig Krig, og Finant- serne manglede Midler til at dække de med samme for- bundne betydelige Udgifter; Regjeringen, som dog hidtil havde vist et vist Maadehold med sin Seddeludsledelse, greb til den ødelæggende Udvej at udgive Sedler i Masse, og Sedlernes Beløb steg i faa Aar fra 27 Mill, til 142 Mill. Ild. Kurant, som i Slutningen af Aaret 1812 fandtes i Om- løbet. Den uundgaaelige Følge heraf kunde ikke udeblive, Kursen faldt Dag for Dag, og tilsidst gjaldt 18 Rd. Kurant- sedler ikkun 1 Spesies i Sølv. Handelen var gaaet uhyre tilbage, og de økonomiske Forhold vare ved den evindelige Vaklen i Pengevæsenet bievne i højste Grad fortrykte og usikkre. Det var derfor aldeles nødvendigt at gribe til radikale Midler for al raade Bod paa den fordærvelige Til- stand; Pengenes Værdi maatte hæves paany og sikkres for Fremtiden, men dette lod sig ikke gjøre paa anden Maade end ved en Formindskelse af Sedlernes Beløb til Overens- stemmelse med Behovet. Al indløse Sedlerne formanede Regjeringen imidlertid ikke, og dette behøvedes ej heller, thi de, som nu havde Sedlerne i Eje, havde ingenlunde belhit dem efter deres Paalydende; man spillede derfor ligefrem Statsbankerot, idet man indkaldte Kurantsedlerne og indløsle dem med Rigsbanksedler (Kurantmøntfoden