Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
191
deling i Forhold til Skatteydernes Indtægter; Harlkornsbe-
sidderne bleve berettigede til at afdrage deres Hartkornsskat
i det, som de skulde udrede efter Indtægten, men forsaavidt
Ens Skat efter Indtægt biev mindre end Hartkornsskatten, kunde
han ikke forlange noget af denne tilbagebetalt. Endelig er
der under 25de Juli 1867 udkommet en Lov om overordenlig
Skat for Tidsrummet fra 1ste April 1867 til 31te Marts 1869,
der i Virkeligheden er en Indkomstbeskatning. Man har i
den aldeles forladt Indtægtskilderne som Grundlag. Den
Sum, som man vil have ind i Statskassen, nemlig 2 Millioner
Kd., er derimod fordelt med 390,000 Rd. paa Kjøbenhavn,
300,000 Rd. paa de øvrige Kjøbstæder og 1,310,000 Rd.
paa Landkommunerne. Det paa Kjøbstæderne faldende Beløb
skal atter fordeles me’lem dem af Finantsministeren med |
efter Folketallet ved sidste Folketælling, | efter Assuranse-
summen og | efter Ministerens Skjøn om Byernes indbyrdes
Skatteevne. Det paa Landet faldende Beløb skal først fordeles
af Finantsministeren mellem Amtsraadskredsene og derefter af
Amtsraadene paa de enkelte Kommuner. Fordelingsnormerne
ere dels Hartkornet, dels Folketallet og endelig ved sidste For-
deling tillige Amtsraadets Skjøn. Den Sum, som en Kom-
mune skal udrede, skaffer den tilveje gjennem Paaligning
efter Skatteydernes Indkomster; de smaa Indkomster nyde
dog et vist z\fslag, og Indkomster paa under 400 Bd. i
Kjøbenhavn, 250 Kd. i Kjøbstæderne (inkl. Fiekkerne) og
200 Rd. paa Landet ere aldeles fri.
Udgangspunktet for Fordelingen er, at der saavidt muligt
af hver Skatteindtægt skal i hele Landet svares samme Beløb
(1 pCt. aarlig), men det indses let, at det efter den an-
vendte Fremgangsmaade ikke er muligt, at Forudsætningen
overalt kan slaa aldeles nøjagtig til. Naar man ikke desto
mindre ikke har dristet sig til at forlade det saakaldte Kon-
tingentsystem, saa er det, fordi man uden samme vilde mangle
enhver Sikkerhed for, at den sande Indtægt drages frem til Be-
skatning. Saalænge nemlig Indtæglsbeskatningen ikke bruges
i Kommunerne, vil Statens Kontrol i saa Henseende nødvendig-