Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

50 en fornuftig Høstmaade kan i sidste Henseende i alt Væ- senligt overvinde Vanskelighederne. Det vestlige Jylland danner dog tildels en Undtagelse fra den almindelige Regel; den skarpe Vind og enkelle særegne Naturforhold, som Havgusen, ere skadelige for Agerbruget, og Kornavlen er derfor her langtfra saa udviklet som Kvægdriften. Agerbrugets Udvikling. Indtil Slutningen af forrige Aarhundrede stod Ager- bruget overordenlig tilbage, hvilket havde sin naturlige Grund deri, at den overvejende Klasse af Landmændene, Bønderne, befandt sig i en i højeste Grad fortrykt Stilling, hvorfra de ikke kunde hæve sig, fordi den slette Lovgivning forhindrede ethvert Opsving. — Frederik den 6te gjorde derfor sin Regjeringstid som Kronprinds navnkundig ved Gjennemførelsen af den fuldstændige Omordning af Landbo- lovgivningen , som sædvanlig kaldes den store Landbo- reform, thi vel var der noget tidligere truffet enkelte For- anstaltninger til Landvæsenets Fremme, men som enkeltstaa- ende og tildels planløse havde de ikke havt stor Betydning. Stavnsbaandet, der havde afløst det tidligere Vorned- skab, og som tilsidst bestod i Forpligtelse til at blive paa Godset fra det 4de indtil det 40de Aar, var egenlig en militær Foranstaltning, men faktisk blev det et Baand, som gjorde Bonden til Træl, og hvis Virkninger bleve saameget mere tryk- kende, som det hvilede over hele Landet, medens Vorned- skabet kun havde fundet Sted, hvor den gamle sællandske Lov havde hersket. — Stavnsbaandet hævedes i 1788, og Forpligtelsen til Krigstjeneste gik samtidig over fra en væ- senlig tinglig til en personlig Byrde; herved faldt hele det Tryk bort, som Jorddrotten havde set sig istand til at øve paa Bonden, fordi denne ikke ved Flytning kunde unddrage sig hans Myndighed. Langt den overvejende Del af Bønderne vare Fæstere og Fæsternes Stilling ligeoverfor Jorddrotten var saa at sige retløs. Denne kunde tvinge enhver Bonde paa