Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik

53 men Udviklingen standsedes medAaret 1 807. Den ulykkelige Krig fra 1807—14, de forkvaklede Penge- forhold, hvorom senere, og de ualmindelig lave Korn- priser i Aarene efter 1820 bragte paaoy Landmandens Stilling i Forfald. Først i Begyndelsen af Trediverne spo- redes atter Fremgang, og Lovgivningen kom lidt senere paany til at beskæftige sig med Landboforholdene. I 1838 gaves nærmere Bestemmelser om Retsforholdet mellem Jord- drot og Fæster, og ligesom iXfskaftelse af Hoveri ganske i Almindelighed søgtes fremmet, saaledes sloges det fast, at ingen hoverifri Gaard nogensinde mere maatte blive hoveri- pligtig. Fr. af 29de Septbr. 1841 virkede til ,\fskaffelse af det tvungne Naturalarbejde ved Vejene, Fr. af 26de Juni 1844 ordnede Kjørselsvæsenet, og begge Forordninger lagde endel af Byrden over paa det priviligerede Hartkorn. Det var dog egenlig først med Aaret 1 848, at Reformerne paany toge et større Opsving. Ved Fr. af 27de Maj 1848 og endel senere Love ere forskjellige Foranstaltninger trufne til Forbedring af Hus- mændenes Kaar, hvilket har havt saameget større Be- tydning, som man i Slutningen af forrige Aarhundre langt- fra tog det Hensyn til dem som til Gaardmændene, og som Husmændene med Familier nu udgjøre den talrigste Klasse af Landboere. I 1850 hævedes Forskjeilen mellem priviligeret og upriviligeret Hartkorn og hensigts- mæssige Bestemmelser bleve trufne til Hoveriets Afløs- ning. Tiendeforholdene ere efterhaanden bievne en- delig ordnede, og al Tiendeydelse i Kjærven er ophørt. Fæste forholdet er især ved L. af 19de Febr. 1861 un- dergaaet betydelig Forandring til Fæstefamiliernes Bedste og ved samme Lover Fæstetvangen (o: Forpligtelsen for den Ejer, som ikke selv kan bebo og drive sin Gaard, til at bortleje den paa den særegne Maade, som kaldes Fæste og hvis Karak- teristik er Forholdets Stiftelse paa Fæsters og Hustrus Livstid mod en Betaling, der ydes dels straks (Indfæstning) dels som aarlig Afgift (Landgilde) — eller til at bortforpagte den paa