Udtog af Kongeriget Danmarks Statistik
Forfatter: Marius Gad
År: 1867
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 208
UDK: 31(489)Gad gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
langsomt, under Christian den Ottendes Regering noget
hurtigere, og efter 1848 endog med stærke Skridt, uagtet
vi siden den Tid have gjennemgaaet en betydelig Handels-
krisis i 1858 og 2 Krige, af hvilke den sidste endog endte
med Tab af de to Femtedele af Riget. Det er derfor
naturligt, at Danmark endnu ikke er i Besiddelse af betyde-
lige Kapitaler; hvad der hidtil er opsamlet, har ikke været
rigeligere, end at Agerbruget har havt fuld Anvendelse
derfor, og først i de seneste Aar have Kapitalister med
Alvor fæstet deres Blik paa Industrien. Kan Landet imid-
lertid vedblive med at gaa fremad, hvad der ingen Grund
er til at mistvivle om, saa kan den Tid ikke være fjern,
da Danmark ogsaa i denne Henseende er ude over de
største Vanskeligheder. Vor med Rette gode Kredit giver
os ogsaa Adgang til fremmede Kapitaler.
En kraftig Industri behøver fremdeles en dulig og
teknisk uddannet Arbejderbefolkning samt Besty-
rerdygtighed hos Driftsherrerne. I ingen af disse
Retninger ere vi vidt fremme, og navnlig er den sidste
Egenskab neppe endnu tilbørlig skattet af vore Industri-
drivende, men begge Egenskaber naas desuden aldrig uden
efterhaanden og i nøje Sammenhæng med Industriens Ud-
vikling. Disse Forhold virke gjensidig paa hinanden. Det
er ganske naturligt, at den danske Arbejder endnu i teknisk
Dygtighed staar tilbage for f. Eks. den engelske; her findes
overhovedet endnu ingen fast Fabrikbefolkning, saa at Bør-
nene fra smaa af kunne blive fortrolige med Maskiner og
vænne sig lil at bruge Redskaber og Manipulationer. Vor
industrielle Befolkning har hidtil maattet savne den Eor-
dannelse, som kommer af sig selv, naar man fra Barnsben
bevæger sig i vedkommende Forhold, og som f. Eks. ogsaa
hos os i Agerbruget giver den en stor Fordel, som er op-
vokset paa en Landejendom. Paa samme Maade forholder
dét sig tildels med Bestyrerdygtigheden; den haves under-
tiden som en naturlig Gave, men den udvikles dog altid
og kan til en vis Grad erhverves ved Erfaring gjennem be-