Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde
Forfatter: Fr. Svendsen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: København
Sider: 164
UDK: 614.88
Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen
»Det Røde Kors«
Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Louise Af Danmark
Underdanigst Tilegnet
Af
Forfatteren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
holde Luften borte, og dette opnaas ved at forbinde med
slimede (oliede) eller pulveriserede (udtørrende) Stoffer.
Ved Forbrændinger af 1ste Grad pudres Stedet med Mel
eller indsmøres med Vaselin, Olie, Gelatine, Æggehvide, grøn
Sæbe, eller man lægger et Lag revne, raa Kartofler eller de
gennemskaarne, saftige Blade af Aloeplanten omkring det;
udenpaa lægges et Lag vandsugende Vat, som fæstnes med
et Bind eller trekantet Tørklæde. Ved Forbrænding af 2den
og 3die Grad er Lægmanden vant til at bruge Æggeolie, som
er et udmærket Middel; man dypper smalle Strimler af rent
Linned heri og lægger dem taglagte over hinanden paa
Saarene eller Blærerne, derimod maa man ikke bruge et
enkelt større Stykke Linned, thi dette kan vanskeligere
løsnes uden at hænge i. Uden paa denne indvendige For-
binding lægges et tykt Lag vandsugende Vat, som fæstnes
ved Bind eller trekantede Tørklæder, og endelig lejres
Legemsdelen bekvemt.
I Mangel af Æggeolie anvendes Vaselin, Borvaselin,
Coldcream, Smør, rent Fedt og Talg, og de forskellige Slags
Olier (Bom-, Provence-, Salat-, amerikansk). Af de udtørrende
Midler foretrækkes Natronpulver (tvekulsurt Natron), der
strøs ud over hele den brændte Del og omhylles med et
Lag vandsugende Vat; det har en betydelig smertestillende
Virkning og suger Saarvædskerne til sig; i Mangel heraf
anvendes Mel og Kulpulver (stødt Trækul), og kan man
heller ikke skaffe dette, skal Luften dog holdes ude ved
Vat, Bind eller Tørklæder.
Hvis Fingrene er forbrændte, forbindes de hver for sig
for ikke at klæbe sammen, og under Haanden og større
end denne lægges et Stykke Pap, saa at Fingrene ikke kan
bevæges eller stødes. Den senere Behandling maa overlades
til Lægen, men da det for det meste bliver Lægmanden, som
maa skifte Forbindingen flere Gange daglig, skal det frem-
hæves, at hvis Dele af den indvendige Forbinding hænger
fast ved Saarene, maa de ikke rives af, men skal blive
siddende, idet man med en Saks klipper uden om dem; en
ny Forbinding lægges ovenpaa, og man anvender rigelig
Olie for efterhaanden at løsne alt.
kr Ft. meget svag, tildækkes han med varme Tæpper,
under Fødderne lægges Varmedunke, og Vin, Toddy, stærk