Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

Forfatter: Fr. Svendsen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: København

Sider: 164

UDK: 614.88

Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen

»Det Røde Kors«

Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors

Hendes Kongelige Højhed

Kronprinsesse Louise Af Danmark

Underdanigst Tilegnet

Af

Forfatteren

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
107 Luftrøret. Hvis den druknende netop nu bliver trukket op, vil han ikke faa nogen varig Men af sit Båd; i modsat Fald vil Stemmebaandene hurtig slappes, saa at Vandet ved næste Indaanding trænger ned i Lungerne; ved den følgende Udaanding vil Lungeluften drives ud, saa at der dannes Skum i Luftrør og Mund, og Luftblærer stiger op gennem Vandet. Alle burde lære at svømme, dykke og bjerge for at befinde sig mere hjemme i det vaade Element, end rl il- fældet sædvanlig er, og for i Nødens Stund at kunne frelse Menneskeliv. Falder et Menneske, som ikke kan svømme, i Vandet, begynder han sædvanlig at plaske nied Hændet ne ovci dette, idet han skriger om Hjælp og samtidig sluger en Mængde Vand, medens den udlærte Svømmer ved, at lian ved ganske smaa Bevægelser af Arme og Ben under Overfladen kan holde Ansigtet over denne (»træde Vande« . Ogsaa uden den mindste Bevægelse kan han holde Ansigtet oven Vande, nemlig ved at bøje Hovedet tilbage, indaande saa dybt som mulig og lægge Armene bagover, stadig under Overfladen. Legemet er nemlig lidt lettere end det samme Rumfang Vand og har saaledes Opdrift, og da der ikke er stor Forskel paa Over- og Underkroppens Vægt, kan disse let afbalanceres omkring den Luftblære, som de luftfyldte Lunger og Tarme danner; hvis man derimod holder Armene over Vandet, vil de tynge paa den Del af Legemet, som er under det og derved tvinge Hovedet ned. Hvornaar Døden indtræder ved Drukning, er sikkert meget forskelligt; mange dør straks af Skræk og shock ved pludselig at befinde sig i Vandet; den Tid, i hvilken Aande- drættet kan holdes tilbage, sættes som omtalt til højst 2 Minutter, og Dødens Indtræden sættes gennemsnitlig til Minut efter den første Dukkert, dog foreligger der paalidelige Beretninger om, at det ved Hjælp af uafbrudt lungetræk i 3 Timer er lykkedes at genoplive en skindød, som havde ligget 10 Minutter i Vandet. Naar et Menneske er faldet i Vandet, bliver Tilskuerne ofte raadvilde og raaber om Hjælp, hvorved den kostbare Tid spildes. Enhver Mand maa huske, at han har en Line paa 21/.,—3 Alen hos sig i Form af en Sele eller Frakke, idet han selv holder i det ene Ærme og kaster Frakkeskødet