Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

134 Pt. kan rejse sig op ved egen Hjælp, fastgøres et Senge- baand til Fodenden af Sengen. Denne bør staa saaledes, at man kan komme til fra begge Sider, og Lyset maa komme ind bagfra eller fra den ene Side, ikke forfra. II. Den syges Pasning. 1) Pt.s almindelige Fornødenheder. Ro. S. maa allerførst sørge for Ro og Stilhed i og uden for Sygeværelset, thi Pt. er meget modtagelig for Ind- tryk og ofte egenkærlig og mistænksom, saa at han lægger nøje Mærke til alt og fordrer, at alt skal dreje sig om ham; der maa derfor ikke hviskes eller gaas om paa Listesko, men lige saa lidt føres højrøstet Tale og Latter. Beklædning. Mænd bærer sædvanlig Uldtrøje og Nat- skjorte, Kvinder Nattrøje eller Natkjole; Skiftningen kan godt foregaa i liggende Stilling, idet Tøjet trækkes ud over Pt.s Hoved, medens han strækker Armene fortil; omvendt ved Paaklædningen. Er en Arm syg, trækkes det tilsvarende Ærme sidst af og føres først paa; ved særlige Tilfælde bruges en »aaben Skjorte«, hvis Forstykke og Ærme kan lukkes og aabnes ved Bændler. Hvis Pt. sveder, skal Huden aftørres under Tæppet med et blødt tørt Stykke, førend Delen blottes; alt Linned bør være godt afdampet. Skiften Seng. Den friske Seng stilles enten i For- længelse af den første med Fodenden nærmest dennes Hovedende — eller et Par Alen til Siden for den i omvendt Stilling, fil at flytte Pt. maa der helst være to Hj., som fatter om hans Skuldre og Hofter, men i Nødsfald kan een kraftig og behændig Hj. udrette det samme, idet han skyder sin ene Arm ind under Pt.s Laar, den anden under hans Lænd, medens Pt. selv slynger sine Arme om Hj.s Hals; denne, som hidtil har staaet med bøjede Knæ, retter sig nu op og bøjer Overkroppen tilbage; han maa ikke staa med strakte Knæ og bøjet Ryg, thi i saa Fald skal han have svære Kræfter for at kunne løfte Pt. Er denne be- vidstløs, eller trænger en syg Legemsdel til særlig Støtte, maa der absolut være to Hj. Skal Pt. løftes med særlig Forsigtighed, anvendes et Løfteapparat, f. Eks. Stabslæge