Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde
Forfatter: Fr. Svendsen
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)
Sted: København
Sider: 164
UDK: 614.88
Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen
»Det Røde Kors«
Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Louise Af Danmark
Underdanigst Tilegnet
Af
Forfatteren
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
4) Unatui'lig Bevægelighed paa et uvant Sted.
5) Skrabelyd, som føles og ofte høres, naar Brudenderne
bevæges paa tværs mod hinanden.
6) Uregelmæssighed af Benets Overflade, som let føles
og ofte ses, naar det ligger tæt under Huden, f. Eks. Skinne-
benet. Lader man Fingeren glide hen ad Benet, støder den
saaledcs paa en skarp Kant eller takket Forhøjning, eller
den falder ned i en Grube eller Tværfure.
Alle disse Tegn behøver imidlertid ikke at være til
Stede samtidig og i fuld Udstrækning. Eks.: ved et ufuld-
stændigt Brud, hvor Brudstykkerne er vendte tilbage til
deres naturlige Stilling, mangler Skrabelyd og Formforandring
af Delen, og ved Forsøg paa at bevæge Brudstykkerne mærkes
højst en fjedrende Bevægelse; derimod vil der ofte være
Uregelmæssighed af Benets Overflade og altid Smerter, Øm-
hed og Mangel paa Bevægeevne.
Aabent Brud. Medens et simpelt Brud ikke regnes til
de farlige Tilstande, er dette i udpræget Grad Tilfældet med
et aabent. Dette opstaar enten ved direkte Vold (Slag, Hug,
Kugle), hvorved der dannes et Saar fra Huden gennem
Vævet ind i Benet, eller indirekte (f. Eks. ved Fald), hvor-
ved dette brækker, og den spidse Brudende borer sig indenfra
ud gennem Væv og Hud og ofte videre gennem Klæderne
til Jord og Smuds.
Heling. Et Benbrud heler ved, at der fra Brudenderne,
navnlig fra Benhinden, dannes en plastisk Masse, callus
(Fig. 55 og 56), som kitter dem sammen og ved efterhaanden
at optage Kalksalte danner en fast Forbindelse omkring og
mellem dem. Straks efter Helingen føles callus som en
betydelig Fortykkelse, men i Aarenes Løb svinder den efter-
haanden bort, saa at Benet igen faar sin naturlige Form,
forudsat at det er sat rigtig sammen. For at Helingen kan
foregaa, maa Brudenderne berøre hinanden, og for at Lemmet
igen kan faa sin normale Form, maa Brudstykkerne sættes
i den rette Stilling til hinanden (Fig. 55) og holdes i denne
under Helingen. Man maa derfor sørge for, at der i dette
Tidsrum ikke sker nogen Forskydning af Brudstykkerne,
hverken ved ydre Paavirkning eller ved større Bevægelser
i de tilgrænsende Led.