Nødhjælp
Den første Hjælp ved pludselige Ulykkes- og Sygdomstilfælde

Forfatter: Fr. Svendsen

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag (F. Hegel & Søn)

Sted: København

Sider: 164

UDK: 614.88

Udgivet Med Understøttelse Af Foreningen

»Det Røde Kors«

Stifterinden Af Dameforeningerne Under Det Røde Kors

Hendes Kongelige Højhed

Kronprinsesse Louise Af Danmark

Underdanigst Tilegnet

Af

Forfatteren

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 184 Forrige Næste
73 Forgiftede Saar. Her indpodes med Saaret Giftstoffer, som virker irri- terende paa Stedet eller gaar over i Blodet og foraarsager en Forgiftning af hele Legemet. Bi- og Hvepsestik. Den indpodede Gift fremkalder en smertefuld Hævelse af Stikkets Omgivelser, og kommer der flere Stik tæt ved hverandre, kan Tilstanden blive be- tænkelig; saaledes kan Tungen svulme saa stærkt op, at der er Fare for Kvælning. Behandling. Saai'et ætses med et Par Draaber Salmiak- spiritus, og der anlægges et Koldtvands- eller Blyvands- omslag. Disse Stik, hvor Brodden udtømmer Insektets eget Giftstof, maa vel adskilles fra dem, hvor den medfører fremmede Giftstoffer eller Bakterier fra raadnende Stoffer, f. Eks. Kød og Mudder, som Insektet lige har rørt ved. Hugormebid. Vor eneste Giftslange, Hugormen, er brun med en sort Zigzagstribe hen ad Ryggen, i enkelte Tilfælde mørk som den almindelige Snog, men mangler da dennes to gule Nakkepletter. Der er stor Forskel i Virk- ningen af Biddet, om Hugormetænderne først gaar gennem Klæder, eller om den blottede Hud bliver direkte ramt, thi i første Tilfælde bliver Størstedelen af Giften hængende i Klæderne, i sidste gaar al Giften over i Blodet. Lemmet svulmer op og bliver gult, grønt og sort; der kommer Ildebe- findende, Kvalme, Opkastning, Bevidstløshed og Krampe, men Dødsfald forekommer yderst sjælden her til Lands. Behandling. Lemmet omsnøres straks tæt oven for Saaret for at forhindre Giften i at paavirke det øvrige Legeme; Saaret skal saa vidt muligt bringes til at bløde, hvorefter det ætses med kemiske Vædsker (nogle Draaber Salmiakspiritus eller en enkelt Draabe stærk Syre) eller udbrændes med Genstande, som bringes til at gløde, f. Eks. en Strikkepind, Kniv, Cigar ellei' Tændstik. Er de omtalte Tegn paa Forgiftning til Stede, gives oplivende Midler, navnlig stærk Kaffe og Spiritus, for at ægge Hjertet til Virksomhed. Hj. maa aldrig suge Giften ud, thi har han det mindste Saar paa Læberne eller i Munden, bliver han selv forgiftet.