Industrielle Fremtidsopgaver

25 dende Spørgsmaal tændt, og der var Materiale nok, som kunde fænge. Naar allerede Sydtydskland paa Verdensudstillingerne følte, at dets Kunstindustri var de andre Staters underlegen, og havde maattet udfolde saa betydelige Anstrængelser, som dem, vi nys have seet udgaa fra Wien, for at hæve sig, hvor meget mere maatte dette da ikke være Tilfældet med Nord- tydskland, der i mange Henseender savnede den rige kunst- industrielle Fortid, som det sydlige Tydskland kunde see til- bage til. Der var man altsaa længst tilbage og mindst forberedt, men netop der vilde man gjerne være længst fremme for at vise det nye tydske Riges Overlegenhed ogsaa for denne Cul- turbevægelses Vedkommende. Og den nationale Tanke, hvor- med denne Bevægelse indlededes i Østerrig, og som endnu der er et væsentligt Moment i den, maatte naturligviis, især efter Krigen 1870—71, finde et kraftigt Echo i Nordtydskland, altsaa særlig i Preussen. Valgsproget blev: at det store, enige Tydsk- land skulde suge Næring af sin egen Fortids Skatte og derved gjøre sine Arbeidere uafhængige af fremmed Indflydelse og sætte dem i Stand tii at skabe en tydsk Kunstindustri. En tydsk Kunstindustri, der kan sættes ved Siden af den franske og den engelske eller endog over dem — det er Stikordet. Derfor discuteres Spørgsmaalet ivrigt i Berlin, derfor udfoldes der en betydelig Virksomhed, især siden Pariserudstillingen 1867, som paa dette Omraade stærkt viste Frankrigs Overlegenhed over det preussiske Rige, og Stat og Private kappes om at fremme og støtte denne Sag. Den nye Udvikling fandt imidlertid ingen kimstindustriel Fortid i Preussen, hvori den kunde skyde Rødder, og hvorfra den kunde hente Næring; den'kastede sig da over Nutiden og dens berømmelige Bedrifter. Men Krigen og dens Gjerninger ere ikke egnede til at danne et Grundlag for en fredelig, kunstnerisk Virksomhed. »Bismarck i Voks og Moltke i Sæbe«, »Siegesdenkmäler« i Gips — den hele Retning, hvorover Reuleaux i Philadelphia fælder saa stræng en Dom, bleve Resultatet. Det er ogsaa betegnende, at de Midler, som man i Nord- tydskland særlig benyttede sig af til Industriens Fremme, ikke saa meget vare Museer som Skoler; man havde jo i 1866 seet Frugterne af »Skolelærerens« Indflydelse. Der er særlig i Preussen, men ogsaa i de andre Provindser af det tydske Rige