Industrielle Fremtidsopgaver

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1877

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 36

UDK: 338 Bau Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000292

Særtryk af "Industriforeningens Maanedsskrift"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
35 Den Bevægelse, som de her omhandlede Spørgsmaal have fremkaldt, spores rundt om i hele Verden. 1 det engelske Rige har South-Kensington-Museet Aflæggere i Edinburgh, Dublin og flere andre Steder; i Løbet af dette Aar skal der endnu aabnes et Museum i Nottingham. I Tydskland findes der, som allerede omtalt, Museer og »Musterlager« rundt om i forskjellige Byer, og flere paatænkes oprettede. Turin har allerede haft et Industrimuseum siden 1862, St. Petersborg har ligeledes et saadant, og selv udenfor Europa kunne disse træffes. Paa Verdensudstillingen i Philadelphia blev der gjort be- tydelige Indkjøb til et saadant, som skal oprettes i Philadelphia under Navn af »Pennsylvanian Museum of Industry and School of Art«; Boston har allerede et saadant, og det Samme er Til- fældet med New-York, hvor der i »Centralpark« hertil opføres en storartet Bygning, fire Gange saa stor som South-Kensing- tons i London. Ogsaa Melbourne har allerede i 1865 faaet et saadant Museum. Sverig og Norge ere ligeledes allerede komne med i denne Bevægelse. For Sverigs Vedkommende synes dens Ud- gangspunkt at kunne sættes i den nordiske Kunst- og Industri- udstilling i Kjøbenhavn 1872, hvor den svenske Kunstindustri fik Leilighed til at maale sig med den danske, og hvor man paa Basis heraf betonede Nødvendigheden af et Kunstindustri- museum. Samme Aar tilbød Juveleren Christian Hammer i Stockholm Staten sine bekjendte Samlinger til Kjøbs, og den 6te November 1872 blev der forelagt »Svenska Slöjdföreningen« i Stockholm en Plan til Oprettelsen af »Svenska Slöjdförenin- gens Kunstindustrimuseum«, hvilken Plan derefter er bleven realiseret, om end i mindre Maalestok. Men foruden denne og de Hammerske Samlinger besidder Sverig endnu et tredie Element til Oprettelsen af et slort Industrimuseum, nemlig Kong Carl XV.’s rige Samling af Kunstsager, som han testa- menterede til Staten. Det synes da ogsaa nu, som om man i Sverig er betænkt paa at tilvejebringe en den svenske Stat værdig kunstindustriel Samling, idet der i Foraaret 1877 er bleven nedsat en kongelig Commission, som skal udarbejde Forslag til Oprettelsen af en saadan. Ogsaa en kunstindustriel Udstilling har nylig været afholdt i Sverig, idel der i den første Halvdeel af dette Aar i »Arveprindsens Palais« i Slock- 3*