Vejledning for Kedelpassere
Forfatter: F. Wagner
År: 1896
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
Med 132 Figurer i Teksten.
Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Drivværker.
XIX. Kapitel.
Aksler, Lejer og Koblinger.
1. Aksler (Drivaksler) ere smækre Cylindre af fcerdigvalset Staal
eller af valset og derefter afdrejet Smedejcern eller Staal; deres Tykkelse
bestemmes under Hensyn til de bpjende og vridende Kræfter, de ere udsatte
for ved Remskiver og Tandhjul o; s. ti.; de bør ikke ligge frit paa ftørre
Længde end 10—12 Fod (3—33/4 nt.)
For at Akslerne ikke skulle forskyde sig paalangs, ere de forsynede med
Stoprmge med Scetskruer. Af Hensyn til Lcengdeforandringerne ved
Temperatur-forandringer bpr man paa en lang Akselledning kun have et
Scet Stopringe og scette hver Ring paa sin Side af samme Leje. Det
maa erindres, at Stopringskruerne iflg. Lov af 12. April 1889 skulle vcere
forsænkede.
2. Lejer (Lagere) kaldes de Maskindele, der understøtte og boere
Akslerne. De bestaa oftest af det egenlige Leje, som er boltet fast til
et Fundament, en Vceg, et Loft eller en Maskinstilling, og en Foring af
Messing, Bronze eller Stpbejcern, der sjælden danner en samlet Bpsning,
men oftest er delt i to Pander, som bpr slutte helt sammen, for at
Smprelse ikke skal flyde ild gennem Mellemrummene.
Lejets Underdel fæstes til Underlaget eller kan vcere stpbt i et dermed,
dets Overdel fastskrnes til Underdelen og mellem de to Dele sidde Panderne,
idet der er sprget for, at de hverken kunne forskyde sig paa langs eller
lpbe rundt. I Overdelen er der Smprehul, i hvilket ofte sættes en Smprekop,
og i Overpanden er der Smpregange, for at Smprelsen kan udbrede sig
over hele Lejet.
8*