Vejledning for Kedelpassere

Drivværker. XIX. Kapitel. Aksler, Lejer og Koblinger. 1. Aksler (Drivaksler) ere smækre Cylindre af fcerdigvalset Staal eller af valset og derefter afdrejet Smedejcern eller Staal; deres Tykkelse bestemmes under Hensyn til de bpjende og vridende Kræfter, de ere udsatte for ved Remskiver og Tandhjul o; s. ti.; de bør ikke ligge frit paa ftørre Længde end 10—12 Fod (3—33/4 nt.) For at Akslerne ikke skulle forskyde sig paalangs, ere de forsynede med Stoprmge med Scetskruer. Af Hensyn til Lcengdeforandringerne ved Temperatur-forandringer bpr man paa en lang Akselledning kun have et Scet Stopringe og scette hver Ring paa sin Side af samme Leje. Det maa erindres, at Stopringskruerne iflg. Lov af 12. April 1889 skulle vcere forsænkede. 2. Lejer (Lagere) kaldes de Maskindele, der understøtte og boere Akslerne. De bestaa oftest af det egenlige Leje, som er boltet fast til et Fundament, en Vceg, et Loft eller en Maskinstilling, og en Foring af Messing, Bronze eller Stpbejcern, der sjælden danner en samlet Bpsning, men oftest er delt i to Pander, som bpr slutte helt sammen, for at Smprelse ikke skal flyde ild gennem Mellemrummene. Lejets Underdel fæstes til Underlaget eller kan vcere stpbt i et dermed, dets Overdel fastskrnes til Underdelen og mellem de to Dele sidde Panderne, idet der er sprget for, at de hverken kunne forskyde sig paa langs eller lpbe rundt. I Overdelen er der Smprehul, i hvilket ofte sættes en Smprekop, og i Overpanden er der Smpregange, for at Smprelsen kan udbrede sig over hele Lejet. 8*