Vejledning for Kedelpassere
Forfatter: F. Wagner
År: 1896
Forlag: Universitetsboghandler G. E. C. Gad.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 119
Med 132 Figurer i Teksten.
Udgivet med justitsministeriets Unoerstøttelse.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
mindre Trykket er, desmere tyndflydende skal Smprelsen Deere. Den maa
endvidere ti ære „fedtet" o: have stor Vedhcengning til Metalfladerne og
have saa lidt Sammenhæng som mulig, saa at den kun gør ringe Mod-
stand mod under Bevægelsen idelig og idelig at klippes over.
Smprelsen maa ikke indeholde Syre eller under Brugen Udvikle skade-
lige (harpiks- eller begagtige) Stoffer, der ville klistre Metaldelene sammen;
den maa ikke som f. Eks. Linolie vcere indtprrende, ej heller i kendelig Grad
være flygtig eller forandre sin Natnr ved den Temperatur, ved hvilken den
skal virke. Den maa altsaa hverken sønderdeles af Varmen (hvorfor
Fedtstoffer fra Dyre- eller Planteriget staa tilbage som Smprelse til Cy-
lindre navnlig nu, hvor man arbejder med meget varm Damp) eller stivne
i Kulde. Smprelsen maa ikke vcere letantcmdelig og ikke indeholde fremmede
Stoffer, hvorved ikke alene Smpregangen let tilstoppes, men der ogsaa op-
staar Fare for Ridsning af Maskindelene.
8. Af faste dyriske Smøremidler er ren Oksetalg det vigtigste.
Den smelter ved c. 40° C. og kan derfor kim anvendes ved Maskindele,
der som Dampcylindre og Stoppebpsser have hpjere Temperatur. Harsk
Talg eller almindelig ved Svovlsyre indvunden Talg er ubrugelig til Smø-
relse. Talg vil af hpjt spændt eller stærkt ophedet Damp lide en saadan
Forandring, at den kommer til at virke angribende paa Metallet.
Af flydende dyriske Smøremidler er Marvolie (renset Ben-
fedt), der Udmærker sig ved sin Fedtethed, det bedste; den egner sig fortrinlig
til at smpre Krumtaplejer, men er noget dyr. Andre dyriske Olier anvendes
nu nceppe ved Dampanlceg.
Af Planteolier er den dyreste og bedste Bomolie (Olivenolie);
den anvendtes tidligere meget til Aksellejer og lignende, men har den
Ulempe at stivne ved c. 2° C. Rapsolie, der almindelig kaldes Roe-
olie, er et brugeligt Surrogat for Bomolie, dens Stprkningspunkt ligger
omkring Nulpunktet. Af de utallige Olier, hvormed de ncevnte forfalskes,
og som alle mer eller mindre tørre ind med Tiden, skal kun nævnes Bom-
nldsfrpolie.
De mineralske Olier ere et forholdsvis nyt Prodnkt, som fremkom,
da man for 20—30 Aar siden begyndte at raffinere Petroleum til Belys-
ningsbrug, deres Farve varierer fra lys og klar til gul, grpn, sort og lidet
gjennemsigüg, med det fra Petroleum kendte ejendommelige Lysskær. Til-
standen varierer fra tyndflydende til salveagtig. De komme fra de store
Produktionssteder i Nordamerika og Kaukasus. Uforfalskede Mineralolier
udmærke sig ved Syrefrihed, ikke at harskne eller blive stive og at vcere
billige. De forandre Flydenhed med Temperatnren, man maa derfor træffe
det rette Valg, srnpre Aksellejer med tyndflydende Olier, men til Cylindre