Forbrændingsmotorer 1911-1913

Forbrændingsmotorer omfatter en Række af Kraftmaskiner, som udvikler Arbejde af Varme, der dannes ved en Forbrænding i selve Maskinen. Virkningen beror paa, at en Blanding af Luft og Brænd- stof, der er indespærret i Motorens Forbrændingsrum — Rummet mellem Cylinderens Bund og Motorens Stempel, naar dette er i sin inderste Stilling — pludselig antændes og forbrænder, hvorved den dannede RøglufL opvarmes meget stærkt. Da denne er indespærret og ikke frit kan udvide sig, stiger Trykket meget stærkt og driver Stemplet udefter. For at der ikke skal gaa Brændstof til Spilde, maa Forbrændin- gen være saa fuldstændig som muligt, og samtidig maa den foregaa i meget ringe Tid, en Brøkdel af den Tid, der medgaar til Udførelsen af et enkelt Stempelslag, for at Trykket kan komme til at virke i rette Tid. Dette nødvendiggør Anvendelsen af et luft-, damp- eller støvformigt Brændsel, der i Tændingsøjeblikket kan være ensformigt blandet med Forbrændingsluft. I en god Forbrændingsmotor fore- gaar Forbrændingen da ogsaa saa pludseligt, at den udenfor Cylin- deren vilde have haft Karakter af en Eksplosion. Motorerne benæv- nes derfor ofte Eksplosionsmotorer, selv om Forbrændingen naturlig- vis er ganske regelbunden og ganske savner de ødelæggende Virk- ninger, man i Regelen forbinder ved Begrebet Eksplosion. Efter at Tændingen er sket, og Forbrændingen foregaaet, benyttes det udviklede Tryk som anført til at bevæge Stemplet udefter. Samtidig aftager naturligvis den indespærrede Lufts Tryk, og naar dette er faldet saa meget, at Motoren ikke længere kan nyttiggøre det udviklede Ar- bejde, lader man Røgluften strømme bort. Jo større Tryk, man opnaar ved Forbrændingen af en vis Mængde Brændsel, desto mere Arbejde kan Luften afgive under den paafølgende Udvidelse, og desto mindre Brændsel bruger Motoren til at udføre et vist Arbejde. Sammen- trykkes den brændbare Luftblanding, før Tændingen sker, vil Tryk- ket under Forbrændingen vokse i samme Forhold som Sammentryk- ningen.