Forbrændingsmotorer 1911-1913

medfører, at Motoren ikke er i Stand til at benytte saa høje Kompressioner, som man uden Anvendelse af Glødetænding vilde være i Stand til. Tændingen indtræffer saaledes tidligere ved fuld, end ved ringe Belastning, idet Glødehovedet ved fuld Belastning er varmere og Blandingen som Regel ogsaa tættere. Motoren maa derfor bygges saaledes, at- Tændingen indtræffer i rette Tid for slørst Belastning; men dette vil medføre, at Motoren kommer til at tænde for sent ved mindre Belastning og derfor vil arbejde forholdsvis uøkonomisk. Man forsøger ved flere Mo- tortyper at bøde herpaa ved en Regulering af Vand- indsprøjtningen i Cylinderen, saaledes, at Tempera- turen af Blandingen nedsættes mere ved stor Belast- ning end ved lille; men da denne Regulering som Regel sker for Haanden, er dens Værdi til praktisk Brug kun tvivlsom. En Undtagelse herfra danner enkelte Gløderørstændinger, hvor der i Kanalen mel- lem Gløderøret og Cylinderen er indskudt en Tæn- dingsventil, der aabnes af Motoren i Tændingsøje- blikket. Den elektriske Tænding tillader højere Kompres- sioner end den ikke styrede Glødetænding, idet den brændbare Blanding ikke er i Berøring med nogen opvarmet, maaske glødende Væg under Sammen- trykningen, men tændes af en elektrisk Gnist, der dannes netop i det rigtige Øjeblik. Den elektriske Tænding kan iøvrigt være indrettet paa forskellig Maade. Man har saaledes den saakaldte Batteritæn- — 22 —