Forbrændingsmotorer 1911-1913

Forfatter: E. Thaulow

År: 1913

Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 12

UDK: T.B. 621.43.

Emne: Særtryk af "Lommebog for Smede".

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
man Arbejdet ved at multiplicere Kraften, maalt i Kilogram med Vejen, maalt i Meter; det udkomne kalder man da Kilogrammeter. Naar en Mand, en Hest eller en Motor er i Stand til Minut efter Minut at udvikle Arbejde, siger man, at den paagældende er i Besiddelse af en vis Arbejdsevne, som man maaler i det Arbejde, som f. Eks. en Motor under uafbrudt Arbejde er i Stand til at præstere i hvert Minut. Den sædvanlige Betegnelse for en Motors Arbejdsevne er imidlertid ikke Antallet af Kilogram- meter i Minuttet, men derimod Hestekraft. I Kraft- maskinernes Hjemland, England, har man én Gang for alle maalt, hvormeget e'n middelstærk, engelsk Hest var i Stand til at udrette ved uafbrudt Arbejde en Dag igennem og bruger dette som Maal. Man har fundet, at Hesten var i Stand til at præ- stere omtrent 4500 Kilogram Gange Meter i Minut- tet, og hver Gang en Maskine er i Stand til at præ- stere lige saa meget, siger man, at Maskinen ud- fører et Arbejde paa 1 HK. Vi kan ved Hjælp af dette paa simpel Maade maale en Maskines Arbejdsevne. Har vi saaledes over Maskinens Svinghjul anbragt et Tov eller en Gjord, se Fig. A, vil Maskinen søge at rive den med sig ved Gnidningen mellem Gjord og Sving- hjul, men vi kan ved paa Krogen A at anbringe passende Vægt forhindre, at Gjorden trækkes med under Maskinens Gang. Ved paa Krogen B at hænge andre Lodder, vil Kraften, hvormed Svinghjulet tager — 2 —