Forbrændingsmotorer 1911-1913
Forfatter: E. Thaulow
År: 1913
Forlag: Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 12
UDK: T.B. 621.43.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
og da dette øjensynligt vokser baade med den an-
vendte Kraft og den Vej, der er tilbagelagt, maaler
man Arbejdet ved at multiplicere Kraften, maalt i
Kilogram med Vejen, maalt i Meter; det udkomne
kalder man da Kilogrammeter. Naar en Mand, en
Hest eller en Motor er i Stand til Minut efter Minut
at udvikle Arbejde, siger man, at den paagældende
er i Besiddelse af en vis Arbejdsevne, som man
maaler i det Arbejde, som f. Eks. en Motor under
uafbrudt Arbejde er i Stand til at yde i hvert Minut.
Den sædvanlige Betegnelse for en Motors Ar-
bejdsevne er imidlertid ikke Antallet af Kilogram-
meter i Minuttet, men derimod Hestekraft. I Kraft-
maskinernes Hjemland, England, har man én Gang
for alle maalt, hvor meget en middelstærk, engelsk
Hest var i Stand til at udrette ved uafbrudt Arbejde
en Dag igennem og bruger dette som Maal.
Man har fundet, at Hesten var i Stand til at yde
omtrent 4500 Kilogrammeter i Minuttet, og hver
Gang en Maskine er i Stand til at yde lige saa me-
get, siger man, at Maskinen udfører et Arbejde paa
1 HK-
Vi kan ved Hjælp af dette paa simpel Maade
maale en Maskines Arbejdsevne. Har vi saaledes
over Maskinens Svinghjul anbragt et Tov eller en
Gjord, se Fig. 7, vil Maskinen søge at rive den
med sig ved Gnidningen mellem Gjord og Sving-
hjul, men vi kan ved paa Krogen A at anbringe
passende Vægt forhindre, at Gjorden trækkes med
under Maskinens Gang. Ved paa Krogen B at hænge
andre Lodder eller at anbringe en Fjedervægt, vil
2