Kortfattet Kemi

96 naturlige kulsure Salte af Magniumgruppens Metaller (undt. Kobber). 144. De svovlsure Salte af disse Metaller findes ofte i Naturen, saaledes svovlsur Magnesia (Magnium- sulfat, „engelsk Salt“) i Havvandet og i flere Mineral- vande (Epsom, Saidschütz, Püllna), som deraf have deres bittre Smag. Svovlsur Magnesia vindes ogsaa som Biprodukt f. Ex. i Mineralvandsfabriker, hvor man fremstiller Kulsyre af Magnesit, kulsur Magnesia, der i stor Mængde findes naturligt. Jern- og Zinksaltet (Jern- og Zinkvitriol) vindes af Metallerne og kold svag Svovl- syre (10), Kobbersaltet (Kobbervitriol) af Kobber og varm concentreret Svovlsyre (76). I første Tilfælde ud- vikles Brint, i sidste Svovlsyrling. Mangansaltet kan faaes ved at opvarme Brunsten (151) med stærk Svovl- syre. Herved frigjøres Ilt: H2 S O4 + Mn O2 = Mn S O4 + H2 O 4- O. Alle disse Salte kunne med Lethed bringes til at krystallisere ved Afkøling og Henstand af deres Opløsninger i varmt Vand. Magnium- og Zinksulfat ere hvide, Mangansaltet i Aim. blegrødt, Jernsaltet lysegrønt, Kobbersaltet blaat. De indeholde alle Krystalvand og have, krystalliserede under almindelige Forhold, følgende Sammensætning: MgSO4.7H2O/ rhombiske, FeSO,„7H2O MnS04,5H2O) trikliniske, ------------------monoklinisk. CuSO4, 5 H2(M isomorfe. ZnSO4, 7H20j isomorfe. Men de kunne tillige alle krystallisere sammen i meget forskj ellige Forhold, og saadanne Blandinger have da meget hyppig Jernvitriolens Form. Ved Opvarmning tabe de deres Krystalvand paa 1 Molekule nær, der først gaaer bort ved 200—300°. Af de vandfri Salte taale Magnium- og Mangansaltet Glødhede uden at sønderdeles. Jernsaltet efterlader ved stærk Glødhede Jeintveilte (142). Af disse Salte kunne andre af disse Metallers Forbindelser let fremstilles. 145. Hydraterne, R (OH)2, faaes saaledes ved Fæld- ning med Kali- eller Natronhydrat som fyldige Bundfald,