Kortfattet Kemi

105 purpur, der bl. A. indeholder metallisk Guld. Tin- chlorure giver i vandig Opløsning med Kali eller Natron- hydrat et hvidt Bundfald, Tipforiltehydrat, Sn(OH)2, der er opløseligt i Overskud af Fældningsmidlet; med Svovl- brinte et sortbrunt Buudfald af Tinsulfure, Sn S, der ikke opløses i farveløst Svovlbrinteammonium, men let, naar man tilsætter Svovl, idet der da dannes det i (157) omtalte Svovltinammonium. Sætter man en svag Syre til denne Opløsning, udskilles derfor ikke brunt Tinsul- fure, men gult Tinsulfid. Metalforbindelsernes Opløselighedsforhold. 159. Ilterne ere i Almindelighed uopløselige i Vand. Naar nogle enkelte (Kali, Natron, Baryt, Kalk) opløses, sker det kun, fordi de omdannes til Hydrater. Hydraterne. Alkalihydraterne ere let opløselige, Barythydrat er temmelig let opløseligt, især i varmt Vand, Kalkhydrat tungtopløseligt; de øvrige saa godt som uopløselige i Vand. I Kali- og Natronhydrat op- løses Blyiltehydrat, Lerjordhydrat, Zinkiltehydrat, Tin- foriltehydrat og Tinsyre. I Ammoniakvand opløses: Zinkiltehydrat, Kobberiltehydrat, Sølvilte. Sulfider og Sulfhydrater forholde sig overfor Vand i det Hele ganske som Ilter og Hydrater (sml. 161). Kulsure Salte. Kun de kulsure Alkalier ere op- løselige, alle andre uopløselige i rent Vand. Svovlsure Salte. De ere næsten alle opløselige i Vand, kun svovlsur Baryt er uopløseligt, svovlsurt Blyilte og svovlsur Kalk ere meget tuugtopløselige, især det først- nævnte. Salpetersure Salte ere næsten altid letopløselige i Vand. Fosforsure Salte. De, hvori alle Syrens 3 Brint- atomer, eller dog de 2 af dem, ere ombyttede med Metal, ere sædvanlig uopløselige eller tuugtopløselige. Kun Saltene af Alkalimetallerne ere ogsaa da letopløse-