Kortfattet Kemi

7 9. Iltens væsenligste Egenskab er dens overordenlige Tilbøjelighed til at forene sig med andre Grundstoffer. Alle Metaller, med Undtagelse af de ædle, forene sig directe med Ilt, og Foreningsfænomenerne ere langt mere fremtrædende, end naar disse Iltniuger skee i Luften. Saaledes brænder yderst fintdelt Jern (Apotheker- nes Ferrum reductum) i Luften, naar det anbringes i den forreste Del af et aabent Bør og pustes gjennem en Flamme; ogsaa Gnisten af Flintfyrtøjet er brændende Jern; men i Ilt brænder ogsaa kompakt Jern. Paa Enden af en udglødet Uhrfjer eller fladhamret Jerntraad stikkes et lille Stykke Fyrsvamp eller Kork, som tændes. Derpaa bringes det Hele hurtigt ned i en Flaske med Ilt, og hvis Bund er dækket af lidt Vand. Først vil da Korken eller Svampen brænde med Flamme, derpaa Jernet, som bestandig spruder Gnister. Proppen p lægges løst paa Flaskens Munding. Ogsaa Kulstof, Svovl, Fosfor brænde med langt større Glands i Ilt end i Luft. I alle disse Tilfælde dannes Ilter t==>p af vedkommende Stoffer. Chlor (Brom, Jod, Fluor), / । Kvælstof og de ædle Metaller ere de eneste / \ Grundstoffer, som ikke forener sig direkte med /\ A A Ilt, og selv disse (undtagen Fluor) kunne dog ad Omveje bringes til at danne Ilter. 10. Vandets anden Bestanddel, Brint, er, som vi have set (7), ligesom Ilt en farveløs J lg’ 4' Luft. Men den findes ikke frit i Naturen, derimod for- uden i Vandet i en Mængde cliemiske Forbindelser; saaledes i vore Brændmaterialier og Belysningsstoffer, og overhovedet i næsten alle organiske Legemer, dernæst i alle Syrer. Syrer ere cliemiske Forbindelser, der i ere opløselige i Vand, have en sur Smag og farve blaa Plantefarver røde. De indeholde alle Brint, og deres mest charakteristiske Egenskab er, at de med Lethed omhytte al eller en Del af denne Brint med Metal. Dette gjør dem særlig skikkede til Fremstilling af Brint. Sædvanlig anvendes som Metal Strimler af Zinkblik, der i en Flaske med Tilgydningstragt og