Kortfattet Kemi

Ill Retorter af højst forskjellig Form til en saa høj Tempe- ratur, at det reducerede Metal destilleret. Zink anvendes til Tagblik, Tagrender, til Plader og Cylindre i galvaniske Elementer, til Støbning (istedet- for Bronze), til Galvanisering (Forzinkning) af Jern (sinl. 160) og til forskjellige Legeringer (s. nedenfor). Natrium bruges i Chemien som kraftigt Reduktions- middel, navnlig til Fremstilling af Magnium og Alu- minium. 2. Jern og Tin. Jern, det vigtigste af alle Me- taller, vindes aldrig af dets saa hyppigt forekommende Svovlforbindelser, men altid af iltede Malme. De vigtigste ere Magnetjernsten (151), Rødjernsten og Jernglands (142), Jernspat (148), Myremalm (142) og mange Okkere. — Tin vindes altid af Tinsten (157) som ophedes med Kul i Skaktovne, hvorved Metallet let reduceres og flyder ud forneden. Jernets Metallurgy er i Korthed følgende. De i forvejen ristede, sønderslaaede og blandede Malme op- hedes lagvis med Kul i Højovne (Masovne), der ere indtil 35 Metre høje, og i hvilke Kul og Malm bringes ind fra oven, medens der fra neden indblæses varm Luft. (Fig. 32 f. S.). Reduktionen sker ved den dannede Kulilte. Det reducerede Jern er først en usmeltet, svampet Masse, men idet den synker ned gjenneni Ovnen, optager den Kulstof og smelter; det kulstof- holdige Jern tappes ud forneden, naar det har samlet sig i større Mængde. Det er nu Støbejern, Baajern. Man skjelner mellem hvidt og graat Støbejern. Det første inde- holder indtil 5 Proc. Kulstof i chemisk Forbindelse med Jernet, det er haardt, sprødt, letsmelteligt, men egner sig ikke til Støb- ning, fordi det ved Afkøling trækker sig stærkt sammen. Ved Smeltning i liøj Temperatur og langsom Afkøling bliver det til graat Støbejern; dette indeholder indtil 4 Proc. Kulstof udskilt i Form af Grafit, er fintkornet, lidt tungere smelteligt, men skikket til Støbning. — Stangjern, Smedejern dannes ved at berøve Støbejernet Kul, idet en Del af Jernet iltes, og dette med