Kortfattet Kemi

123 169. Ogsaa Naturen har i det Store underkastet organiske Stoffer en tør Destillation og derved frem- bragt Stoffer, som nærmest minde om dem, Brunkullenes tørre Destillation leverer (166). Dette synes at have fundet Sted baade i ældre og yngre Jordperioder, men Produktet er væsenlig det samme, nemlig Petroleum. Denne siver mange Steder ud af Jorden. Man borer efter den som efter Vand, og ofte springer den ligesom dette op af Borehullet. Undertiden hidrører det fra, at en indesluttet Luftart trykker paa Olien. Denne Luftart er da den lette Kulbrinte, CH4 (32; 167), der ogsaa findes opløst i den raa Petroleum. Den lette Kulbrinte strømmer flere Steder ud af Jorden (den hellige Ild ved Baku), den forekommer desuden i Stenkulsgruber og giver der Anledning til de farlige Explosioner, mod hvilke Davy udtænkte sin Sikkerhedslampe (42). Med Ilt eller Luft danner den lette Kulbrinte nemlig en exploderende Blanding: CH4 +4 O = C O2 + 2 H2 O. Da CHS er den lette Kulbrintes, O2 Utens Molekule, vil (sml. 53) 2 Rf. let Kul- brinte og 4 Rf- Ilt give den stærkest exploderende Blanding; sml. Knaldluft (12). Den lette Kulbrinte danner en Hoved- bestanddel af Belysningsgas; den optræder ligeledes, naar organiske Stofler forråadne uden Adgang af Luft, f. Ex. paa Bunden af Moradser, hvorfor den ogsaa kaldes „Sumpgas“. De Bobler, der stige op, naar man rører i Mudderet med en Stok, bestaae tildels af denne Luftart. Den har en egen Interesse, fordi den danner Begyndelsesleddet af en hel Række Kulbrinter, hvoraf de laveste Led ere luftformige, de mellemste flydende og de højeste faste. De findes alle i raa amerikansk Petroleum. De faste danne det s. k. Paraffin, der bruges til Lys og ogsaa vindes ved Destillation af Træ, Tørv og Brunkul (166). I Sammensætningen af disse Kulbrinter viser der sig eu mærkelig Rækkefølge: CH4, C2H6, C3H8. C4H1o............C15 H32.