Kortfattet Kemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
af et Gasometer anvende et Apparat som Fig. 6. En med Vand
fuldstændig fyldt Flaske sættes ved a i Forbindelse med Brint-
udviklingsflasken. Brinten fylder da efterhaanden Flasken og
driver Vandet ud gjennem bue; Udflydningsaabningen d holdes
saaledes, at den er i Højde med Vandet i A. Naar Luftudvik-
lingen hører op, lukkes Kautschukrøret m med en Klemhane,
Luftudviklingsapparatet fjernes, og Røret c tages af. Vil man
benytte den opsamlede Luft, kan man ved m anbringe et Ud-
viklingsrør som n og forene u med Vandbeholderen v.
11. Ved den i (10) nævnte Brintfremstilling bytte
Brint og Metal ligefrem Plads. Før Virkningen havde
man Zink og en Syre (der indeholder Brint); efter
Virkningen Brint og en Syre, der istedetfor Brint inde-
holder Zink. Saad-anne Syrer, hvis Brint er ombyttet
med Metal, kaldes Salte. Da nu chemiske Omsætninger i
Regelen gaae saaledes for sig, at ensartede Stoffer
erstatte hinanden, saa ledes vi af Metallernes Forhold
overfor Syrer til at betragte Brint som et luftformigt
Metal og Syrer som Brintsalte.
12. Brint er 14,5 Gauge lettere end samme Rum-
fang atmosfærisk Luft; den er brændbar, men ikke ild-
nærende. Den kan hældes opad fra et Glas i et andet. Af to
aabne Cylinderglas med Brint, hvoraf det ene vender Bunden
opad, det andet, Bunden nedad, vil det første efter et Øjebliks
Forløb kun indeholde Luft, det sidste endnu Brint, som kan
tændes. Føi-er man et lille brændende Lys paa en. Jerntraad fra
neden op i et omvendt Glas Brint, vil Lyset slukkes, men Brinten
brænde ved Glassets Munding. Ligesom Magnium brænder
i Luft eller Ilt til Magnesia, saaledes brænder ;==>>
Brint i Luft eller Ilt til Vand. Til dette £■■
Forsøg maa Brinten først tørres, for at man s
kan være vis paa, at det Vand, der viser $ S
sig ved Forbrændingen, ikke hidrører fra w 4
medrevne Vanddampe. Tørringen skeer ved
at lade Brinten passere et (helst U formigt)
Rør, der er fyldt med et vandsugende Middel
(Chlorcalcium, Pimpsten befugtet med stærk Svovlsyre).
Tændes nu den gjennem et snevert Bør udstrømmende