Kortfattet Kemi

30 41. Brændematerialiernes Værdi retter sig dels efter den Varmemængde, de kunne frembringe, d. v. s. efter det Antal Vægtenheder Vand, hvis Temperatur kan forhøjes 1° ved Forbrænding af 1 Vægtenhed af Brændematerialet; dels efter den Temperatur, de kunne fi embringe. Denne sidste vil være i samme Forhold lavere, som Forbrændingsprodukternes Mængde og Varme- fylde ei større, thi det er jo netop disse Forbrændings- produkter, der opvarmes. Det vil heraf indsees, at man for at frembringe meget høje Temperaturer bør lade Forbrændingen foregaae i Ilt; anvender man nemlig Luft, saa skulle ikke blot Forbrændingsprodukterne, men ogsaa Kvælstoffet, opvarmes. Den Temperatur, et Brændemateriale kan frembringe, vil fremdeles rette sig efter dets Vægtfylde. Thi jo større denne er, desto større Vægt af Brændemateriale kan der paa en Gang anbringes paa Ildstedet. 42. I et brændende Legeme ophede de brændende Dele de nærmeslliggende til Antændelsestemperaturen, og saaledes fortsættes F opbrændingen. Derimod slukkes et glødende Legeme, naar man berøver clet saamegen Varme, at Temperaturen synker under Antændelses- temperaturen. Glødende Kul slukkes hurtigt paa en kold Metalplade. Ved Anvendelsen afVand til at slukke Ild forbruger Vandet til fordampning en betydelig Varmemængde og bringer derved de brændende Legemers Temperatur under Antændelses- temperaturen. Holdes et fint Metaltraadnet i en Flamme, saa afkøles denne saa stærkt ved den gode Varmeleder, at Forbræn- dingen ikke kan fortsættes over Nettet. Davys Sikkerhedslampe. De chemiske Forbindelsers Vægtforhold. 43. Allerede ved Sammenligning af de faa For- bindelser, der ere omtalte i det Foregaaeude, viser der sig en vis Regelmæssighed i de Vægtforhold, hvori Grundstofferne forene sig. Vi have saaledes seet, at