Kortfattet Kemi

32 Hvad her er antydet i nogle faa Exempler er aldeles gjennemgaaende for alle Grundstoffer. Men dette ejendommelige Forhold maa have en Grund. Chemien forklarer den mærkelige Kjeudsgjerning, at Grundstofferne kun forene sig i ganske bestemte og ikke i alle mulige Forhold, ud af den ejendommelige Grundanskuelse, den har dannet sig om Stoffets Natur. 44. Man antager nemlig, at alt Legemligt bestaaer af Smaadele, som ikke yderligere kunne deles, og som derfor kaldes Atomer*); at der gives ligesaa mange særlige Slags Atomer som Grundstoffer; at disse Grund- stoffer, hvoraf vi danne Forbindelser, og som vi igjen kunne udskille af disse Forbindelser med alle deres oprindelige Egenskaber, ogsaa virkelig findes som saa- danne i Forbindelserne, og at deres Atomer her sammen- holdes ved den ejendommelige chemiske Kraft, Affini- teten. En Gruppe af Grundstofatomer, som danne en cliemisk Forbindelse, kaldes et Molekule**). Molekulet er derfor den mindste for sig bes tauende Mængde af en Forbindelse, Atomet den mindste Mængde af et Grund- stof, der indgaaer i en Forbindelse. Om Atomernes og Molekulernes virkelige (absolute) Vægt vides meget lidet, men deres relative Vægt, d. v. s. deres Vægt med et eller andet Atom sat som Enhed, kan bestemmes med en høj Grad af Sandsynlighed. I Almindelighed sættes Brintatomets Vægt lig 1 Vægtenhed. Vand, indeholder saaledes 1 Vægtdel Brint paa 8 Vd. Ilt. Man kan ad mechanisk Vej dele en vis Mængde Vand i mindre og mindre Dele, men hvor lille en Vanddel vi end tage for os, bestandig indeholder den Brint og Ilt i Forholdet 1 : 8. Man antager nu, at der dog er en Grændse for denne Delelighed: er man nemlig naaet til selve Vandmoleculet, vil man ikke længere kunne dele dette ad mechanisk Vej, men ad chemisk Vej vil det endnu kunne spaltes i Ilt og Brint. Hvormange Ilt- og Brint- • *) Atom betyder ordret: udelelig. * *) ordret: lille Masse.