Kortfattet Kemi
Forfatter: S. M. Jørgensen
År: 1874
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 143
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
Kulsyres Mol. er 44, og at 44 Vd. Kulsyre indeholde 12 Vd.
Kulstof og 2 X 16 Vd. Ilt,
Let Kulbrintes Mol. er 16, og at 16 Vd. let Kulbrinte indeholde
12 Vd. Kulstof og 4 Vd. Brint.
Der kjendes, kort sagt, ikke noget iltholdigt Molekule, som
ikke indeholder 16 eller 2 X 16, 3 X 16 . . . Vd. Ilt, intet kvæl-
stofholdigt som jo indeholder 14, 2X 14 . . . Vd. Kvælstof, intet
kulstofholdigt, som jo indeholder 12, 2 X 12 osv. Vd. Kulstof.
Da vi nu have fastsat Atomet som den mindste Vægtmængde af
et et Stof, der findes i et Molekule, saa slutte vi, at Iltatomet er
~ 16, Kvælstofatomet = 14, Kulstofatomet = 12, naar Brint-
atomet = 1. Ganske paa samme Maade bestemmes en Mængde
andre Grundstoffers Atomer.
50. Men af mange Grundstoffer (saaledes af mange Metaller)
kjendes ingen luftformige Forbindelser. Af alle disse kjendes dog
Ilter. Man kan da altid finde, hvormeget Metal der forener sig med
1 Atom — 16 Vd. Ilt. Men da det samme Metal ofte danner flere
Ilter, saa maa der vælges mellem de forskjeilige Tal, man saaledes
finder. Tilmed var der jo ifølge (45) intet til Hinder for, at f. Ex.
2 Atomer Metal kunde forene sig med 1 eller 3 Atomer Ilt. Her
lader man sig lede i Valget af Metallernes Varmefylde. De faste
Grundstoffer have nemlig samme Atomvarme, o: der behøves den
samme Mængde Varme til at opvarme et Atom af et hvilket-
somhelst fast Grundstof 1°*). Ved altsaa at multiplicere et fast
Grundstofs Atomvægt med dets Varmefylde, faaes altid samme
Tal, nemlig meget nær 6,4. Naar man kjender et fast Grundstofs
Varmefylde, vil man følgelig ved at dividere den ind i 6,4 faae
Atomvægten.
Saaledes danner Tin to Ilter, hvoraf det ene paa 16 Vægt-
dele Ilt indeholder 59, det andet 118 Vd. Tin. Er nu Tinnets
Atom 59 eller 118? Bestaaer m. a. 0. det første af de to Ilter af
1 At. Ilt og 1 At. Tin, det andet af 1 At. Ilt og 2 At. Tin? Eller:
bestaaer det første af 2 At. Ilt + 1 At. Tin (32 : 118 = 16 : 59),
det andet af 1 At. Ilt og 1 At. Tin? Da Tinnets Varmefylde er
6,4
0,054, og er meget nær = 118, saa er Tinnets Atom =118
og den sidste Antagelse den sandsynligste.
51. I de sjældne Filfælde, hvor man hverken kjender luft-
formige Forbindelser af Gi’undstoffet eller dettes Varmefylde, er
man ved Bestemmelsen af Atomtallet nødt til at lade sig lede af
*) Kun et Par Grundstoffer, der optræde i flere Modifikationer
(sml. 46), danne Undtagelser.
3*