Kortfattet Kemi

46 Chlormangan og frit Chlor: Mn Cl4 = Mn Cl2 + 2 CI. Da Chlor er temmelig opløseligt i Vand (1 Rf. Vand opløser ved alm. Temp. omtr. 272 Rf- Chlor), kan det ikke opsamles over koldt Vand; da det angriber Kvægsølv, heller ikke herover. Derimod kan det i fugtig Tilstand samles over en varm mættet Opløsning af Kogsalt, i tør ved at ledes ned paa Bunden af et højt tomt Glas, livor det paa Grund af sin høje Vægtfylde (2% Gang større end Luftens) fortrænger Luften. Dets Opløselighed i Vand kan vises paa samme Maade som Kulsyrens (24). 65. Chlor forener sig direkte med de Heste Grund- stoffer, især med Brint og Metallerne, dog ogsaa med Svovl, Fosfor, Arsenik, Antimon. Ofte er Foreningen ledsaget af Ildfænomener. Svagt opvarmet Antimonpulver tændes og brænder til hvide Dampe af Chlorantimon, naar det drysses ned i en Flaske med tør Chlor. En i Luften antændt Brintflamme vedbliver at brænde i en Flaske med Chlor. Fig. 8 (12). Der dannes herved hvide Dampe, idet den dannede Chlor- brinte forener sig med Luftens Fugtighed. Fyldes et sværtet Cylinderglas over varmt Saltvand først halvt med Chlor, derpaa helt med Brint, saa faaes den saakaldte Chlorknaldluft, der ved Antændelse exploderer med højt Knald til Chlorbrinte. Den samme Forening af lige Rf. Chlor og Brint sker ogsaa med Ex- plosion i Sollys, men langsomt og uden Explosion i spredt Dagslys. Ja saa stor Tilbøjelighed har Chlor og Brint til at forene sig, at Chlor endog sønderdeler Vanddamp ved noget over 100°, hvorved da Ilt bliver fri (15; 54). En Opløsning af Chlor i Vand (Chlorvand) sønderdeles i Sollys paa samme Maade. Herpaa beroer ogsaa det fugtige Chlors Evne til at blege organiske Farvestoffer; det bemægtiger sig nemlig Vandets Brint og frigjør Ilten, der nu, i det Øjeblik den bliver fri, virker langt kraftigere end ellers (sml. 56) og ligefrem forbrænder farvestoffet. Indigoopløsning og fugtigt Lakmuspapir affarves af Chlor; Blomster ligeledes, naar de holdes ned i et Glas med Chlor. Derfor anvendes Chlor til Blegning af Bomuld, Linned, Papir, medens Uld og Silke angribes af Chloret (sml. 76). Ogsaa som Røgemiddel mod de Luftarter, forraadnende