Kortfattet Kemi

59 dels i maugehaande Forbindelser med Svovl og Metaller. — Arsenik er flygtigt; dets Dampe have Løglugt. Det kan brænde i Luft og Ilt til Arseniksyrling-Ankydrid, Ås2O3, et hvidt Legeme, der er yderst giftigt („Rottekrudt“) og ved Ophedning sublimerer i Krystaller. Blandes det med Trækulpulver og ophedes i et smalt Prøveglas, saa dannes Kulilte, og Arseniken afsætter sig som et sort, metalglindsende Spejl over Blandingen. Arseniksyrling- Anhydridet er tungtopløseligt i Vand, letopløseligt i Saltsyre. Bringes en selv overordentlig ringe Mængde af denne Opløsning i et Brintudvikliugsapparat som hosstaaende (hvor a er et Rør med Bomuld til at tilbageholde den meste Fugtighed; istedetfor a kan ogsaa anvendes et Prøve- glas c), saa udvikles tilligemed Brint Arseniklmnt, As H3, en yderst giftig Luftart. Brinten brænder nu med blaalig Flamme og Røg af Arseniksyrling. Holder man et koldt Porcellainsskaar i Flammen, saa afsætter sig derpaa et sortbrunt, glindsende Spejl af metallisk Arsenik. Glødes Røret paa et enkelt Sted b, saa sønderdeles Arsenikbrmten og afsætter et Metalspejl i selve Røret. Saaledes kan selv meget smaa Mængder af Arsenik eftervises i Forgiftningstilfælde. — Ved Opvarmning af Arsenik med Salpetersyre dannes Arseniksyre, H3 As O4, der i næsten alle Forbindelser viser den største Lighed med Fosforsyre. De krystallinske arseniksure Salte ere isomorfe med de tilsvarende fosforsure. Arseniksyre