Kortfattet Kemi

60 anvendes meget til Fremstilling af Anilinfarver (169). — Antimon minder meget om Arsenik, men er næppe flygtigt. Dets Brintforbindelse dannes som Arsenikens, men Antiinonpletterne ere mat sorte og paavirkes ikke af en Opløsning af Chlorkalk (128), der opløser Arsenik- pletterne. Opheder man et Stykke Antimon paa Kul for Blæserøret til Smeltning og Glødning og kaster det derpaa ud paa et Stykke Papir, saa spredes det i enkelte Draaber, der forbrænde paa en meget smuk Maacle til hvide Dampe af Antimonilte, Sb2 O3. Antimon- syre kan dannes som Arseniksyre, men er ikke opløselig i Vand. Opløsningerne af Arseniksyrling og Antimonilte i Saltsyre fældes begge af Svovlbrinte (75), den sidste allerede af Vand. Det med Svovlbrinte fældede Svovl- arsenik, As2 S3, er gult og uopløseligt i Saltsyre, medens det paa samme Maade dannede Svovlantimon, Sb2 S3, er appelsinrødt og opløseligt i varm, stærk Saltsyre. Det samme Svovlantimon findes naturligt som Antimon- glands i blygraa, straalet krystallinske Masser. Dette danner Grundlaget for Tilvirkning af Antimon, idet den f. Ex. ved Sammensmeltning med Jern giver Svovljern og Antimon. Silicium. 89. Silicium (Kisel) er næst Ilt det mest udbredte af alle Grundstoffer. Dog findes det aldrig frit i Naturen. Det kan fremstilles af et Salt, Fluorsiliciumkalium (sml. 95), ved Ophedning med Natrium eller med en Blanding af Zink og Natrium, hvorved alt Fluor forener med Kalium og Natrium, og Silicium frigjøres. 1 første Tilfælde faaes det som et brunt Pulver, der ved Op- hedning i Luften brænder til Kiselsyreanhydrid, Si O2. I sidste Tilfælde opløses Silicium i det smeltende Zink og udkrystalliserer ved Afkøling i liaarde sorte Oktaedre, der ikke iltes, selv ved Glødning i Ilt.