Kortfattet Kemi

61 90. ■ Silicium danner med Brint og Ilt flere For- bindelser; de vigtigste ere: H4 Si Siliciumbrinte, H4 Si O4 Kiselsyre. 91. Siliciumbrinte, H/( Si, er en selvantændelig Luftart, der i Glødhede sønderdeles under Dannelse af et glindsende Siliciumspejl. 92. Kiselsyre, H4 Si O4, findes dels som de talrige kiselsure Salte (Silikater), der danne de mest udbredte Mineralier (Ler, Feldspat, Glimmer, Hornblende, Augit) (136; 150), dels som Kiselsyreanhydrid, Si O2 = H4 Si O4 4- 2 H2 O. Dette sidste forekommer snart i større Kry- staller, Bjergkrystal, Kvarts, der danner meget haarde, 6sidede Prismer, tilspidsede med 6sidede Pyramider (Fig.22) og har en Vægtfylde af 2,6; snart som løse Korn (Sand), der bedække store Partier af Jordens Overflade; snart som Korn, der ere forenede ved et Bindemiddel (Sand- sten), i hele Jordformationer. Undertiden indeholder Kiselsyreanhydridet forskjellige Indblandinger og faaer da andre Navne (Amethyst, Karneol, Jaspis). Amorft forekommer Kiselsyreanhydridet med smaa, vexlende Vandmængder som Opal. Chalcedon og Flint ere Blan- dinger af amorft og krystallinsk Anhydrid. 93. Det krystallinske Anhydrid kan kun smelte i Knaldluftsflammen (12). Det er uopløseligt i Vand, Syrer (undtagen Fluorbrinte) og opløselige Baser; men ved at sammensmeltes med 3—4 Dele tør Potaske eller Soda uddriver det Kulsyre og danner Kalium- og Natriumsalte, der ere opløselige i Vand, det s. k. Vandglas. Dette kan i det smaa udføres i en Platindigel over en Vinaandslampe med. dobbelt Lufttræk. Som saadan kan en Petroleumslampe med Rundbrænder af 2 til 2,5 Centimetres Gjennemsnit til Nød anvendes, idet man fylder den med Vinaand og som Skorsten bruger et afsprængt Lampeglas af 8—10 Centimetres Højde. Platin maa, medens det er varmt, ikke bringes i Berøring med Messing, kun med Jern. Flint opløses tildels ved at koges med en stærk Opløsning af Natronhydrat under Tryk og danner da ligeledes Vandglas. Af de saalecles vundne