Kortfattet Kemi

65 skikket til at vise. Sml. (111). Gyldigheden betegnes med I II ni IV et lille Romertal over Atomtegnet, f. Ex. Cl, O, N, C, dog kun, naar man udtrykkelig vil fremhæve denne Egenskab hos Atomerne. De Vægtmængder af forskjel- lige Grundstoffer, der kunne erstatte hinanden i en chemisk Forbindelse, kaldes énsgyldige (ækvivalente). Ved et Ækvivalent af et Grundstof forstaaes den Vægt- mængde deraf, som kan træde istedetfor eller forene sig med 1 Atom Brint. Naar man leder den samme galvaniske Strøm gjennem et Vandsønderdelingsapparat (7) og forskjellige Metalsalte, saa udskilles ækvivalente Mængder Brint og Metal (sml. 104). 98. Da et Iltatom er 2gyldigt, et Chloratom lgyldigt, saa vil til enhver Clilorforbindelse svare et Ilte med halv saa mange Iltatomer. De findes sammenstillede oven- for (97). Man kalder da det Ilte, som indeholder mindst Ilt, Forilte, det, der indeholder mest Ilt, Tveilte, lige- gyldigt, hvorledes Sammensætningen i øvrigt er. Saaledes: Hg2 O Kvægsølvforilte, Hg O Kvægsølvtveilte. Sn O Tinforilte, . Sn O2 Tintveilte. Fe O Jernforilte, Fe2 O3 Jerntveilte. Ofte betegnes ogsaa Ilterne i første Række Oxydul, i sidste Oxyd. De tilsvarende Svovlforbindelser kaldes i Aim. Sulfure og Sulfid, de tilsvarende Clilorforbindelse? Chlorure og Chlorid. Radikaler, Syrer, Baser og Salte. 99. Det fremgaaer af (97), at Vand. O H2, er en mættet Forbindelse o: den kan ikke forene sig med flere 1 gyldige Atomer. Derimod er Atomgruppen OH, Hydr- oxyl, som endnu kan forene sig med 1 At. Brint eller Chlor, et lgyldigt Radikal, idet vi ved Radikal forstaae, en Atomgruppe, som ikke er mættet. Hydroxyl kjendes ogsaa i fri Tilstand og forholder sig ved en Mængde Processer ganske analogt med Chlor. HydroxylwioZeføttø maa da tænkes 5