Kortfattet Kemi

85 De naturlige Vande, som indeholde mest kulsur Kalk, ere Brønd- og Kildevand; Floder og Indsøer indeholde allerede mindre, og Havvandet langt mindre. Grunden hertil er især, at saa mangfoldige Sødyr (Koraller f. Ex.) til deres Skaller bruge kulsur Kalk, som derved efter- haanden udskilles og ikke let opløses igjen, fordi de enkelte Smaadele ere omgivne af organiske Hinder. Der er i saa Henseende en paafaldende Forskjel mellem den kulsure Kalk og f. Ex. Kogsaltet, som ligeledes findes i næsten alt Vand og ligeledes i store Mængder tilføres Havet. Det benyttes vel af Sødyrene, men ud- skilles igjen i opløselig Form, og Havet bliver derfor bestandig rigere paa Kogsalt. 126. Ved Glødning afgiver den kulsure Kalk Kul- syre, og Kalk, Calciumilte, Ca O, bliver tilbage: Ca CO3 = Ca O + CO2. Denne Fig. 31, (Kalkbrænding). Den brændte Kalk er et hvidt usmelteligt Le- geme, som forener sig med Vand under stor Varmeudvikling til Kalk- hydrat , s. k. lædsket Kalk: Ca O + H2 O = Ca (O H)g. Et Stykke brændt Kalk overgydes paa en Tallerken lidt efter lidt med saa meget lunket Vand, som det vil optage i sine Porer. Efter kort Tids forløb falder det under stor Varmeudvikling og Fordampning af meget A and hen til et Pulver. Kalkhydrat reagerer alkalisk, og tiltrækker begjærligt Kulsyre af Luften under Dan- nelse af kulsur Kalk: Ca (OH)2 + CO2 = Ca CO3 + H2 O. Med mere A and danner Kalkhydrat den grød- eller vællingagtige Masse, som, blandet med Sand, udgjør Murernes Mørtel. Sandet sættes til, dels for at give Proces udføres i egne Ovne, Fig. 31.