Kortfattet Kemi

5 Vi see her et iøjnefaldende Exempel paa, i hvilken Grad Stofferne tabe deres oprindelige Egenskaber, naar de indgaae i en Forbindelse. Vandet viser sig at bestaae af to farveløse Luftarter, hvoraf den ene er brændbar, den anden ildnærende, Egenskaber, der fjerne sig saa vidt som muligt fra Vandets. Fremdeles see vi, at de i Vand ere forbundne i et saadant Forhold, at 2 Rum- fang Brint ere forenede med 1 Rumfang Ilt. Nu vejer et Rf. Ilt 16 Gange mere end samme Rf. Brint (Iltens Vægtfylde er = 16 med Brintens som Enhed); altsaa bestaaer Vandet af 16 Vægtdele Ilt, forbundne med 2 Vægtdele Brint. Disse to Luftarter ere saa vigtige, at vi maa lære dem nøjere at kjende. 8. Ilten udgjør som sagt % af Vandets Vægt; den danner desuden en væsenlig Bestanddel af den atmo- sfæriske Luft; den udgjør næsten Halvdelen af alle mere almindelige Bjergarters Vægt; den findes i næsten alle organiske Legemer*); den er det mest udbredte af alle Grundstoffer. Af den atmosfæriske Luft kan den kun vindes ad Omveje. Metallerne forene sig med Atmos- færens Ilt til de s. k. Metalilter, og enkelte af disse afgive igjen deres Ilt ved simpel Opvarmning. En iøjnefaldende Forening af et Metal med Luftens Ilt, er Dannelsen af Magnesia. Naar Metallet Magnium tændes i en Vinaandsflamme, brænder det videre i Luften til et hvidt, kalklignende Legeme, Magniumilte, Magnesia. Ogsaa de fleste andre Metaller (undtagen de ædle) for- ene sig direkte med Luftens Ilt (iltes), dog i Aim. ikke under Delfænomener. Saaledes giver Tin ved Smeltning i Luften og Omrøring Tinilte som et graat Pulver. Kobber overtrækker sig ved Ophedning i Luften med *) Ved organiske Forbindelser forstaaes Kulstofforbindelser, fordi disse danne den ejendommelige Bestanddel af alle Organismer (Dyr og Planter).