Handelskrisernes Historie

92 Forst trasseredes der paa Straßborg, disse Tratter dækkedes med Vexler paa Augsburg, og Augsburg blev igjen dækket ved Frankfurt; derpaa kom Touren igjen til Straßborg. Huset Roth- schild synes i lang Tid at have iagttaget dette Bexelrytteri, som sjeldent undgaaer en Kjenders Ome. Man fjender det Paa den regelmæssige Gjentagelse og de som oftest runde Summer, hvori der trasseres. Skjondl Rothschilds bare beslægtede med Haber, nægtede de en Dag at diskontere dette Huses Tratter. Sagen gjorde saa stor Opsigt, at Publikum blev ængstelig, og Huset be- ftormedks, saa at det maatte indstille sine Betalinger. Dermed vare de nævnte Fabrikker ligeledes tvungne til at standse, og uden en overordenlig Hjælp maatte de habe været realiserede bed Auktion. Under disse Omstændigheder vare en Deel af Befolknin- gen, Majoriteten t det baden ske Kammer og Regeringen af den An- stuelse, at Fortsættelsen af Fabrikkernes Drift burde sikkres ved Statens Hjælp. Paa den anden Side protesterede Handelsstanden i Mannheim imod denne Anskuelse ligesom overhovedet imod Prin- cipet om Statens Understøttelse, og man gjorde gjaldende, at de tre Fabrikker ved at likvideres vilde gaae over i Hænderne paa andre Zndustridrivende til en billigere Prils, og da bilde deres fortsatte Drift være sikkret. Sporgsmaalet kom for i det badenske Kammer, men da Regeringen gav temmelig tilfredsstillende Oplysninger om Anlægskapitalen og den hidtilværende Rentabilitet, hborvel Besty- relsen og Bøgerne skulle have været i stor Uorden, lykkedes det den at trænge igjennem med sin Anskuelse. Der blev truffet en Over- eenskomst, saa at Kreditorerne lod deres Kapital blive staaende, og Regeringen garanterede Forrentningen og Amortisationen i 15 Aar. Ved denne Overeenskomst blev Fabrikkerne reddede og havde siden saa god Fremgang, at Staten ikke fortrod at have vdet Hjælp. Forhandlingerne i selbe Kammerel have en varigere Interesse, forti Spsrgsmaalet, om Staten bed Handelskriser skal gribe ind med direkte Pengehjælp eller om den skal overlade de Zndustridri- bende og Handlende til sig selv, her for forste Gang fom til par- lamentarisk Forhandling i Tydskland. Man faaer til samvie Lid et kulturhistorisk Indblik i Standpunktet for hine Dages økonomiske Dannelse, hvorved vi ikke behøve at skamme os. Begge Partiers Førere vare Sagen Dorne, og deres Forklaringer og Beviisforelser