Handelskrisernes Historie

93 fortjente Opmærksomhed i en videre Kreds. Men ved Siden deraf blev der fremført mange ufornuftige Paastande. Saaledes insi- nueredes der, at Rothschild i Frankfurt havde forenet sig med Pal- merston om, at han vilde ruinere den tydske Industri, naar hans Nebeu maatte faae Adgang til det engelske Parlament. For at gjøre Begyndelsen til Udførelsen af denne Obereenskomst, havde Rothschild nu pludselig opsagt Huset Haber dets Kredit, da han forubfnae, at derved vilde de tre største Fabrikker i det sydvestlige Tydskland falde. Dette blev tydelig nok antydet i Kammeret, og Rothschild overostes med Forbandelser; blandt Publikum blev det ligefrem udtalt, og selb „Allgemeine Zeitung" betænkte sig ikke paa at optage Beretningen derom uden nogen Reservation. Troen herpaa var sua vidt forbredt, at Rothschild ansaae det for nødvendigt at gjøre offenlig bekjendt i Frankfurt, at Huset Haber flet ikke havde habt nogen løbende Regning hos ham og aldrig havde havt en fast Kredit, saa at denne heller ikke kunde opsiges. Men desuagtet forblev Rothschild en lang Lid den upopulaireste Mand i Tydskland. Krisen i Aaret 1857. Krisen i A. 1857 udmærker sig fremfor alle andre Kriser saa- vel ved den store Udstrækning af det Gebeet, ben omfattede, som ved Sammenstødet af mange nye og fremmede Aarsager. Bevægelsen begyndte i Nordamerika, sprang over til England, rystede Lydsklands forste Handelsplads til det Inderste, gik som et Uveir hen over Hovedstaderne i de skandinaviske Kongeriger og fort- satte sine Svingninger, omkastende det ene Huus efter det andet, over de vigtigste Stader i Rordlydskland, Belgien, Holland, Polen,' Osterrig og Frankrig, sprang derpaa over to Verdenshave og styrtede en Mængde Huse omkuld i Brasilien, la Plata Staterne og Batavia. Hvad Aarsagerne til Krisen angaaer, da naae de tilbage tit A. 1848, hvis politiske og øfonomiffe Begivenheder skulde bestemme Gangen i det paafolgende Decennium. Den politiske Omvæltning