Handelskrisernes Historie

109 sens Fornødenhed forte det med fig eller idetmindste gav nogen Grund dertil, og paa denne Maude opstod der Banker i Brunsvig, Bremen, Rostock og Weimar. Men efterhånden som Publikums Lettroenhed og Begjærlighed benyttedes af Spekulanterne, fane man ikke mere paa et Foretagendes Nødvendighed eller Nytte, men kun paa Muligheden af at have Fordeel af Handelen med dets Aktier. Z A. 1856 efter Freden i Paris nagede Spekulationen sit Holdepunkt. Den betydeligste Begivenhed var Oprettelsen af Kre- ditanstalten i Wien, der saavel bed sin sandsynlige Rentabilitet, som ved sin Nytte for Landet havde en stor Berettigelse. Znstitutet fik et Monopol for Oslerrig, saa at dets Gevinst ikke kunde formindskes ved Konkurrence med andre Anstalter, og Landet blev desuden be- riget med en betydelig Kapital, fordi den største Deel af Aktierne for 60 Millioner Gylden afsattes i Udlandet. Anstalten var op- rejst paa en langt solidere Grund end Crédit-rnobilier i Paris, da der fim tilløbes den, at udstede rentebærende Beviser for den ind- betalte Aktiekapitals Beleb, og det var den forbudt at udvide sine Forretninger ober Osterrigs Grændser. Kreditanstalten holdt sig derfor ogsaa godt, hyorvel den satte en Deel af sine Midler fast ved at understøtte de nye, osterrigske Zernbaner. Ved Subskriptionen paa Aktier til alle de i disse Aar op- stauede Seddelbanker og Kreditanstalter, men især ved den osterrigske Kreditanstalt, blev de Scener gjentagne, der engang vare foregaaede i Rue Qnincampoix. Z Frankfurt, hvor Retten til Subskription paa Aktier til Frankfurts Bank bar forbeholdt stemmeberettigede Borgere, subskriberede Alle, der kunde overvinde Frygten for hele Timers Trængsel og for Slsgsmaal uden at have til Hensigt eller Midler til virkelig at indfrie Aktierne. Stærke Arbeidsmænd. der vare Borgere, udsogtes af Spekulanterne til at trænge sig frem bed Aktietegningen. Angre Mænd, der endnu ikke havde vundet Borgerret, ftyndte sig at aflægge Borgereden for at faae Ret til Aktietegning og blev hædrede med Navnet „Bank- borgere". Stærkest var Trængselen ved Subskriptionen til Kreditanstalten i Wien. Gamle og Unge, Fornemme og Ringe stod i tætte Skarer hele Ratten igjennem foran Kontorerne, og naar Tiden for Dørenes Aabning nærmede sig og Hoben blev stedse talrigere, vare de Nær-