Handelskrisernes Historie

HO mest stauende i stor Fare for at blive trykkede ihjel. Paa lignende Meade gik det til ved Subskriptionerne til Kreditanstalterne i Coburg, Leipzig og Dessau, til Bankerne i Gera, Hannover og Bückeburg. Lykkelige vare de Stiftere, der til rette Tid kunde faae en Koncession. Da Krisen var forbi, vare Subskribenterne plud- selig forsvundne, og flere Seddelbanker og Kreditbanker, hvortil der var givet Koncession, saaledes som i Wiesbaden og Arolsen, for- svandt ganske; men medens Krisen varede, var der ikke Plads nok for Liebhaverne til Aktierne. Om Statuternes Indhold, om Fore- tagendets Hensigtsmæssighed, om de reelle Grundlag for Fore- tagendet bekymrede man sig ikke det Ringeste. Da der i den Tid i hver Uge kom Efterretning om Stiftelsen af en eller anden ny Bank eller Kreditanstalt, saa havde -er dannet sig hvad man kaldte „en staaende Garde", hvis Navne figurerede paa Programmet til næsten ethvert nyt Foretagende, som overalt valgtes til at tage Deel i Bestyrelsen, eller hvis velbekjen-te Træk saaes ved enhver ny 9(ftietegning. De rekognoscerede Pladsen og Kon- junkturerne og subskriberede for det Tidobbelte eller Hundrededobbelte af den Sum, som de vilde have i Aktier. Ved Stiftelsen af den hannoveranske Bank subskriberedes der for 1100 Millioner Thaler, som forud maatte nedlægges i Værdipapirer. Men i det Hele naaede Tegningerne til de Dages Aktieforetagender en Kapital, som langt overskred de virkelig disponible Midlers Beløb. Z Begyndelsen skete denne forøgede Subskribering kun tilfældig, fordi Mange havde en god Mening om et industrielt Foretagendes Fremtid. Men da det blot begyndte tit dreie sig om Agiotagen, kom der System i denne Manøvre; det blev til en Regel at tegne et større Beløb, og med hver ny Plan tiltog Dimensionerne. Ingen vilde komme tilkort ved Reduceringen, og saaledes naaede Tegningerne fabelagtige Summer. Spekulanterne forbandt dermed en anden Plan. Zo ftørre den Sum var, der tegnedes bed ft nyt Foretagende, desto gunstigere syntes Meningen for Foretagendets Rentabilitet, desto høiere peg Priserne for Aktierne, og en saa meget større Agio kunde de første Subskribenter opneme fra Kjeverne paa anden Huand, thi der iandtes altid Lettroende nok, hvem Forestillingen om en stor Gevinst bevæ- gede til at fjøbe de nye Aktier. Den „staaende Garde" overlod da